Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færdselsstyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse på takograf-området

Fredag 2. juni 2023 kl: 13:10
Af: Redaktionen

På baggrund af Færdselsstyrelsens og landtransportbranchens erfaringer med bekendtgørelse om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer, sker der en række ændringer

Færselsstyrelsen og branchen har siden den gældende bekendtgørelse trådte i kraft 28. november 2018 gjort sig en række erfaringer. Branchens input og ønsker stammer fra Færdselsstyrelsens tilsynsbesøg og tilsynsvirksomhederne, som har tæt kontakt til værkstederne - herunder også mærkeværkstederne. Det har givet anledning til en ny bekendtgørelse om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.


D-autorisationer udgår fra 1. juli 2023
Fremover kan værksteder kun ansøge om A-autorisation og I-autorisation.
A-autorisationer fortsætter uændret med at være en autorisation til at installere, efterse, kontrollere og reparere analoge takografer.

D-autorisationer udgår, så det fra 1. juli 2023 ikke længere er muligt at ansøge om en D-autorisation.
I-autorisationer er fremover kun en autorisation til at installere, efterse, kontrollere og reparere digitale og intelligente takografer.


Ændringer til ansøgning om autorisationer
Nye værksteder, som ønsker at arbejde på alle tre takograftyper (analoge, digitale og intelligente), skal derfor have både en A- og en I-autorisation. Det betyder, at A-autorisationer fremover er et tilvalg i stedet for automatisk at følge med i en I-autorisation.

Værksteder, som både A- og I-autoriseres, vil alene have ét autorisationsbevis, med ét autorisationsnummer og ét sæt plombeværktøj. På autorisationsbeviser, hvor værkstedet både er I- og A-autoriseret, vil det fremgå, at værkstedet er autoriseret til begge dele.

Værksteder, som allerede er I-autoriseret, kan ved en forenklet proces ansøge Færdselsstyrelsen om en I-autorisation, hvor værkstedernes A-autorisation bortfalder, mens værkstederne kan beholde deres autorisationsnummer.


Ingen tidsbegrænsning på autorisationer og godkendelser
Tidsbegrænsningen af autorisationer og godkendelser fjernes, hvilket betyder, at autoriserede værksteder og godkendte tilsynsvirksomheder ikke skal ansøge Færdselsstyrelsen om fornyelse hvert 5. år, og at autorisationer og godkendelser efter tidligere regler forbliver gyldige.


Præciseret krav om kvalitetsledelsessystemer
Færdselsstyrelsen har fjernet krav om uddannelse i takograffabrikater, da det har vist sig at være unødvendigt. Al regulering på fabrikatniveau er nu fjernet.


Kravene til værkstedernes brug af kvalitetsledelsessystemer er præciseret, så det nu tydeligt fremgår, at værksteder skal bruge deres kvalitetsledelsessystem i deres arbejde.


De godkendte uddannelsessteder skal desuden undervise værkstederne i at bruge kvalitetsledelsessystemer fremover.


Nye krav til autorisationsbevis, uddannelse og udstyr
Fremover er det et krav, at autorisationsbeviset eller en kopi heraf opbevares i servicebiler, hvorfra der udføres installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.


Fremadrettet er det muligt at straffe for manglende uddannelse i overensstemmelse med reglerne.


Færdselsstyrelsen har hjemtaget opgaven med at sikre, at værkstederne har det nødvendige udstyr for at kunne installere, efterse, kontrollere og reparere takografer i forbindelse med ansøgning om en autorisation.


Endeligt er der foretaget en række justeringer og sproglige konsekvensrettelser i bekendtgørelsen.
 

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.


Interesserede kan finde bekendtgørelsen her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst