Fire små EU-lande opfordrer til stop for salg af nye fossile lastbiler
Mandag 23. januar 2023 kl: 11:34
Af: RedaktionenDanmark opfordrer sammen med Holland, Belgien og Luxembourg i et brev EU-Kommissionen til at sætte et nul-udslipsmål, som reelt vil betyde et stop af salg af nye lastbiler med motorer, der kører på fossile brændstoffer - eksempelvis dieselolie
De fire lande vil med det fælles brev presse på for skarpere krav til nye lastbilers CO2-udledning, når EU-Kommissionen i næste måned kommer med et forslag, som skal være med til at gøre EU klimaneutral i 2050.
- Lastbiler står i dag for en markant del af CO2-udledningen i transportsektoren, og vi har brug for, at vognparken skiftes ud med nye grønne køretøjer. Når EU sætter fælles mål, forvrider vi ikke konkurrencen landene imellem, men vi lader markedet drive en grøn omstilling. I EU har vi opnået et fælles stop for salg af nye fossile personbiler i 2035, og sammen med vores grønne alliancepartnere i EU, går vi nu efter skarpe CO2-krav til lastbiler, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
I det fælles brev opfordrer Holland, Belgien, Luxembourg og Danmark EU-Kommissionentil på sigt helt at stoppe salg af nye fossile lastbiler - startende med skarpere krav til nye lastbilers CO2-udledning fra og med 2030 og en udvidelse af kravene til flere typer tung transport.
I brevet opfordrer de fire lande EU-Kommissionen til at foreslå:
- Udfasning af nye fossile tunge køretøjer på sigt
- Højere CO2-reduktionskrav i 2030
- Udvidelse af kravene til flere typer af tunge køretøjer - eksempelvis busser
I Danmark står lastbiler for knap 15 procent af transportsektorens drivhusgasudledninger.
Interesserede kan se henvendelsen til EU-Kommissionen fra Holland, Belgien, Luxembourg og Danmark her:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |