Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transport er også en branche med mistrivsel

Mandag 21. november 2022 kl: 07:13
Af: Redaktionen

Transport er også en branche med mistrivsel

Medarbejdere inden for transport, bygge & anlæg, og detailhandel ligger under det psykosociale landsgennemsnit. Nu tilbyder virksomheden Ziik gratis rådgivning til ledere i brancherne

Det er ikke gode nyheder, man får serveret, når man læser Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse af trivsel på danske arbejdspladser. Medarbejdere inden for brancherne bygge & anlæg, handel med kundekontakt og transport oplever et psykosocialt arbejdsmiljø, der ligger langt under landsgennemsnittet. De mangler kontakt til deres leder og er derfor ikke motiverede og føler ikke at der bliver kommunikeret klare mål eller at trivsel bliver prioriteret. 


Hos SaaS-platformen Ziik arbejder de målrettet for at styrke den interne kommunikation hos virksomheder med personale, der ikke arbejder fast ved et skrivebord i stillinger som lastbilchauffør, butiksassistent eller håndværker. 


- Vi ved af erfaring, hvor vigtigt det er at kommunikere aktivt med sine medarbejdere. God kommunikation får medarbejdere til at føle sig inkluderede, prioriterede og ikke mindst hørt. Sidder man ikke på kontor hver dag og har tid med sin chef, skal den gode kommunikation sikres digitalt, så alle føler sig inkluderede, siger Martin Simonsen, der er co-founder af Ziik.


Lav trivsel fører til flere opsigelser
Et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kan føre til utilfredse, umotiverede og ensomme medarbejdere, der forlader virksomhederne. Af den grund er det ekstremt vigtigt, at virksomheder prioriterer at kunne nå alle sine medarbejdere for at undgå misforståelser og sikre en god intern kommunikation.


Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse viser, at brancherne handel med kundekontakt og transport scorer lavest jobtilfredshed. Derudover scorer de to brancher lavest på medarbejdernes engagement og mening i arbejdet. 


Mens medarbejdere på "bygge & anlæg" scorer højt på jobtilfredshed i undersøgelsen, er det ifølge Konsulenthuset Ballisager relationen til mester, der afgør, om de trives på jobbet. For når de skifter jobbet ud med et andet, er den dominerende årsag problemer med den direkte leder.


Tilbyder gratis rådgivning
Martin Simonsen fra Ziik peger på, at nogle af udfordringerne kan skyldes, at mange ledere ofte er fagfolk, som ikke har nogen ledererfaring eller lederuddannelse, men som har været nødt til at tage en lederkasket på. Derfor er det ekstra vigtigt, at de bliver klædt ordentligt på, og får de rigtige værktøjer til at kommunikere og tage hånd om deres medarbejdere.


Derfor tilbyder Ziik gratis vejledning og sparring til alle, der kunne være nysgerrige på nye perspektiver.


- Den interne kommunikation er limen der binder virksomheden sammen. Derfor tilbyder vi alle, der føler behov for det, gratis råd og vejledning i, hvordan man bedst får informeret, inkluderet og engageret sine medarbejdere. For det kræver ikke meget mere end, at lederen er opmærksom på det, og at vedkommende er klar på at implementere nye arbejdsgange, fortæller Martin Simonsen.


Ifølge Ziik's web-side er DFDS Køletransport en af selskabets kunder. Interesserede kan læse mere om den forbindelse her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst