Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny rapport viser højt sikkerhedsniveau på jernbanerne i Danmark

Mandag 11. oktober 2021 kl: 12:00
Af: Redaktionen

Trafikstyrelsen har offentliggjort den årlige sikkerhedsrapport på jernbaneområdet. Rapporten for 2020 viser, at sikkerhedsniveauet på jernbaneområdet ligger på et højt niveau

Den årlige sikkerhedsrapport giver et overblik over udviklingen i sikkerheden på jernbanerne i Danmark samt Trafikstyrelsen arbejde med jernbanesikkerhed. Den viser, at de danske jernbaner fortsat holder et højt sikkerhedsniveau med 0,11 alvorlige personulykker pr. 1 million tog-kilometer set over en fem-årig periode.


Tal ligger et stykke under det nationale sikkerhedsmål på 0,3 alvorlige personulykker pr. 1 million tog-kilometer.


- Vi er glade for at se, at tallene igen i år viser, at vi fastholder det høje sikkerhedsniveau på jernbanerne i Danmark. Det er i overensstemmelse med de overordnede konklusioner i vores tilsyn, der viser, at der bliver arbejdet seriøst med sikkerheden. Det betyder også, at vi bibeholder vores placering langt under de nationale sikkerhedsmål på området. siger Trafikstyrelsens direktør Carsten Falk Hansen.


Storebæltsulykken har fortsat indflydelse på tilsyn
Selv om antallet af væsentlige ulykker er steget fra 15 i 2019 til 17 i 2020, er antallet af dræbte faldet fra 16 i 2019 til 9 i 2020. Faldet skal ses i lyset af ulykken på Storebæltsbroen i januar 2019, som kostede otte mennesker livet. Ulykken har også haft indflydelse på Trafikstyrelsens løbende tilsyn i 2020, da der har været et fortsat særligt fokus på godsoperatører, som anvender lommevogne til transport af lastbiltrailere på jernbanerne.


Rapporten konkluderer desuden, at 2020 på grund af corona-tiden har været et usædvanligt år for transport på jernbane. Rejerestriktionerne medførte et betydelige fald i antallet af togrejsende samt langt færre person-tog-kilometer og billetindtægter.


Over en årrække har der været en tendens til et faldende antal alvorlige personulykker pr. tog-kilometer. Det er en tendens, som ud fra de nuværende data ser ud til at fortsætte i 2021.  


Interesserede kan se rapporten "Sikkerhedsrapport for jernbanen 2020" her:

Interesserede kan se et fakta-ark "Fakta ark 2020 - Jernbane og bybane i tal" her:








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst