Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Norgesfærger skal have strøm fra land

Tirsdag 15. juni 2021 kl: 16:00
Af: Redaktionen

Norgesfærger skal have strøm fra land

Entreprenørarbejdet med at anlægge landstrømsanlæg ved færge-terminalen i København er i gang. Satsningen er et samarbejde mellem Copenhagen Malmö Port og rederiet DFDS med svenske Actemium som entreprenør og Cowi som teknisk rådgiver. Anlægget forventes at være operationelt i sensommeren og vil gøre det muligt for DFDS’ færger Crown Seaways og Pearl Seaways at reducere skibenes CO2 udledning og begrænse støjen, mens de er i havn

CMP’s og DFDS’s fælles landstrømsinitiativ går hånd i hånd med begge selskabers ambitioner om at bidrage til at gøre havneaktiviteterne i København mindre miljøbelastende. Når landstrømsanlægget er etableret, bliver det muligt for færgerne at slukke skibets generatorer og reducere udslippene af luftforurenende stoffer samt partikler.


- Vi har siden 2019 brugt landstrøm på vores skibe i havnen i Oslo og ser frem til også at kunne nedbringe mængden af luftforurenende stoffer og partikler, når skibene ligger ved DFDS’ terminal i Københavns havn. Vi ved fra Oslo, at det har en særdeles positiv påvirkning for miljøet i og omkring havnen og i særdeleshed for de beboere, der bor tæt på vores terminaler, siger Torben Carlsen, der er administrerende direktør i DFDS.


- Lang tids planlægning, projektering og udbud bærer frugt, når landstrømsanlægget tages i drift i slutningen af sommeren. Landstrømsinitiativet er af stor betydning for os og en vigtig milepæl i vores arbejde med at bidrage til FN’s globale holdbarhedsmål. At virkeliggøre dette i tæt samarbejde med DFDS føles rigtigt godt og vi glæder os til at færgerne allerede i sommer kan tilsluttes landstrøm, når de ligger ved kaj i København, siger Barbara Scheel Agersnap, der er administrerende direktør i Copenhagen Malmö Port.


Den svenskbaserede entreprenør Actemium etablerer et såkaldt OPS-anlæg (Onshore Power Supply) i København. Det er en løsning for elektriske landbaserede tilslutninger til skibe. Actemium har tidligere etableret 16 OPS-anlæg i Norden - blandt andet det anlæg i Oslo, som DFDS-færgerne benytter i dag.


- Vi på Actemium syntes, at dette er en ærefuld opgave og er glade for den tillid vi har fået. I opgaven indgår også, at vi udfører grave og installationsarbejder på pladsen, fjernovervågning, drift og vedligehold. På kajen installeres desuden en fjernmanøvreret kran for tilslutning til færgen i de respektive færgelejer. Vi på Actemium er meget stolte over, hvordan vores OPS-anlæg hjælper vores kunder og brugere til en mere holdbar fremtid, som er mindre afhængig af fossile brændstoffer, siger André Olofsson, der er projektleder på Actemium OPS.


Landstrømsanlægget ved DFDS-kajerne er det første landstrømsanlæg i København.


Fakta om landstrøm i København:
  • Der etableres to tilslutningspunkter - en på hver kaj ved DFDS’ færgeterminal på Dampfærgevej i København
  • Anlægget leveres i en 40 fods container, som placeres på kajen
  • Anlægget leverer 10 kV med 50 Hz
  • Ifølge COWI’s rapport fra marts 2019 "Analyse af alternative energikilder til krydstogtskibe" (bestilt af Københavns Kommune), anslås det, at tilslutningen af landstrøm til DFDS-færgerne vil give en årlig reduktion af emissionerne på ca. 912 ton CO2, 18 ton NOx og 0,4 ton partikler. Samlet set svarer det en reduktion på 1,6 procent af biltrafikken i København med hensyn til NOx
  • I et normalt år sejler DFDS-færgerne dagligt tur-retur mellem Oslo og København - i alt ca. godt 700 sejladser med totalt ca. 800.000 passagerer årligt
  • Actemium installerede den første landtilslutning i verden i Göteborgs havn for nogen år siden og har siden da leveret landstrømsanlæg i Kristiansand, Oslo, Göteborg, Trelleborg, Ystad, Karlskrona, Visby, Stockholm og Luleå
  • Anlæggene er certificeret med IEC/ISO/IEEE 80005



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst