Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Udenrigsministeriet indfører regional model for rejsevejledninger

Torsdag 19. november 2020 kl: 10:44
Af: Redaktionen

Udenrigsministeriet præsenterer torsdag en ny model for rejsevejledninger til EU- og Schengenlandene samt Storbritannien. De regionale rejsevejledninger giver mulighed for at åbne for rejser til regioner med lav smitte i orange lande og lukke for rejser til regioner med høj smitte i ellers gule lande

Den nye regionale model for rejsevejledninger til EU- og Schengenlandene samt Storbritannien vil blive indført fra begyndelsen af december.


- Med de nye testdata fra ECDC kan vi fremover lave en markant mere finmasket rejsevejledning, end vi kender i dag. Det giver os mulighed for at holde lav-smitte-regioner åbne, forudsat at landene leverer de her nødvendige sundheds- og testdata. Tilsvarende kan vi nu med større præcision gå ind og lukke ned for regioner med højere smitte. Det vigtigste hensyn vil fortsat være danskernes sundhed, sikkerhed og tryghed. Pandemien raser stadig globalt og i Europa, og det er rejsevejledningerne en afspejling af, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).


Den regionaliserede model betyder, at rejser til lavrisikoregioner i karantænelande (kendt som orange lande i rejsevejledningerne) fremover vil være mulige, og tilsvarende at ikke-nødvendige rejser til højrisikoregioner i ellers åbne lande (kendt som gule lande i rejsevejledningerne) fremover vil blive frarådet. 


I definitionen af en lavrisikoregion fastholdes de velkendte tærskler fra den nuværende model: 


I et karantæneland holdes rejsevejledningen for en region åben, hvis smittetallet er under 30 pr. 100.000 pr uge. Åbning af lavrisikoregioner i karantænelande forudsætter imidlertid, at landet indberetter valide testdata på regionalt niveau til det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). 


Tilpasning af modellen for rejsevejledninger er blevet mulig efter, at flere lande - blandt andet Italien og Spanien - er begyndt at indberette disse data. Det er blandt andet sket på baggrund af dansk pres i forhandlingerne om EU’s rådshenstilling om rejserestriktioner, som blev vedtaget i oktober.


Definitionen på en højrisikoregion vil være den, som i dag anvendes i forbindelse med indrejse (højrisikolande). Definitionen følger de tærskler, der også benyttes i EU-rådshenstillingen - blandt andet et smittetal over 75 pr. 100.000 pr. uge. Hvis der i et åbent land er en højrisikoregion, så vil alle ikke-nødvendige rejser fremover frarådes til denne region. 


- Jeg må samtidig understrege, at smitteniveauet i Europa stadig er foruroligende højt og der vil, på grund af det høje smittetryk og fortsat manglende data for en række lande, ikke umiddelbart være regioner, der nu åbner op. Derfor skal det her ses som en fremtidssikring af modellen for rejsevejledningerne, påpeger udenrigsminister Jeppe Kofod.


Når den regionale model for rejsevejledninger træder i kraft i begyndelsen af december ændres anbefalingen om selvisolation i 14 dage efter hjemkomst fra et orange land eller region. I stedet anbefales selvisolation i 10 dage efter hjemkomst. Isolationen kan brydes ved negativt testsvar foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark. I praksis vil der således fremover blive tale om selvisolation i fem dage fremfor 14 dage, som er anbefalingen i dag.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst