Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye køreplaner betyder farvel til tomme busser hos Sydtrafik

Torsdag 2. juli 2020 kl: 11:23
Af: Redaktionen

Mandag 28. juni skiftede Sydtrafik’s busser til nye køreplaner, der gælder frem til juni næste år. På de fleste ruter er der tale om mindre ændringer, men på nogle ruter er der afgange, der helt udgår, fordi der er for få passagerer. - Turene udgår, fordi det ikke giver mening hverken økonomisk eller miljømæssigt at køre en stor bus med så få passagerer, siger Lotte Stensberg, der er afdelingsleder for Plan og Udvikling i Sydtrafik. Hun peger på, at der stadig er mange ture tilbage på de berørte ruter - og der er også mulighed for at benytte Flextur

De afgange, der er pillet ud af køreplanerne hos Sydtrafik, der står for den kollektive transport med busser i Syd- og Sønderjylland, er fundet på baggrund af passagertal fra hele 2019.


Sydtrafik har i samarbejde med kommuner og vognmænd identificeret 116 forskellige afgange på regionale ruter, hvor der i gennemsnit har været under 1,9 passagerer pr. tur. Ændringerne har dermed ikke noget med Corona/Covid-19 at gøre, og det forventes kun at påvirke ganske få passagerer.


- Turene udgår, fordi det ikke giver mening hverken økonomisk eller miljømæssigt at køre en stor bus med så få passagerer. Vi sparer miljøet for udledning af over 500 ton CO2 om året med disse ændringer, siger Lotte Stensberg, der er afdelingsleder for Plan og Udvikling i Sydtrafik.


- Der er stadig mange ture tilbage på de berørte ruter, og der er også mulighed for at benytte Flextur, siger hun videre.


Ny skolerute til Jordrup
Når skoleåret 20/21 starter, så er der en ny skolerute 511 til alle, der skal fra Jordrup og ind til Kolding. Den er opstået ved at enkelte afgange på Rute 257 er blevet nedlagt. I stedet er der oprettet en mere direkte forbindelse, der tilgodeser så mange skoler og uddannelsesinstitutioner i Kolding som muligt.


Med bus ud i sommerlandet
Nogle ruter kører med en særlig køreplan for skolernes sommerferie, hvor skolebusserne holder. Der findes dog også ruter, der kun kører i uge 27 - 32. Som noget helt nyt hos Sydtrafik kører der i år en gratis shuttlebus rundt mellem Kolding Kommunes største attraktioner. Den har fået navnet 255 og kan benyttes af både tilrejsende og lokale. Den lægger eksempelvis vejen forbi Trapholt, Geografisk Have, Skamlingsbanken og Unesco-byen Christiansfeld.


Mellem Vejle, Billund og Jelling kører der også en gratis shuttlebus, der fragter sommerferiegæster rundt til attraktioner som Legoland, Givskud Zoo og Kongernes Jelling. Den kører på andet år, og ligesom Koldings shuttlebus kan ruten og køreplanen findes på både Rejseplanen og www.sydtrafik.dk under køreplaner.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst