Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Antallet af døde i trafikken er uændret

Tirsdag 26. maj 2020 kl: 11:48
Af: Redaktionen

De foreløbige ulykkestal for april 2020 viser, at 12 personer mistede livet, og 212 personer kom til skade i trafikken. I de sidste fem år har der i gennemsnit været 11 dræbte og 235 tilskadekomne i april. Antallet af personskadeulykker i april svarer dermed ikke til den nedgang i trafikken, der har været hen over måneden

Vejdirektoratet peger i den nyeste ulykkesstatistik på, at der på grund af indsatsen for at dæmme op for spredning af corona-virus var færre biler på vejene i april sammenlignet med tidligere år.


Men antallet af personskadeulykker faldt ikke i samme takt, som trafikken. Det kan efter Vejdirektoratets vurderingskyldes, at der er tale om en anden type af ulykker, når der er mindre trafik på vejene.  
 
 
- Mindre trafik på vejene vil som udgangspunkt også betyde færre ulykker. I april er faldet i tilskadekomne dog ikke lige så stort som trafiknedgangen, ligesom antallet af dræbte er på niveau med de andre år. Det kan skyldes, at mere plads på vejene skaber grobund for højere hastighed og dermed mere alvorlige ulykker med personskade, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder for trafiksikkerhed og cykling i Vejdirektoratet.  


- Vi har endnu ikke haft lejlighed til at analysere, hvorfor ulykkerne er sket, men der er noget, der kan indikere en sammenhæng imellem megen plads på vejene, højere hastighed og mere alvorlige ulykker. I april har der for eksempel været flere eneulykker, end der plejer at være. De alvorlige eneulykker sker typisk med høj hastighed, når der er mindre trafik på vejene, påpeger hun.


Færre ulykker med kun materielskade
Den mindre trafik på vejene kan også være en forklaring på, hvorfor der er færre ulykker med kun materielskade. De mindre alvorlige ulykker med kun materielskade, sker typisk, når der er tæt trafik på vejene - eksempelvis i myldretiden.


De foreløbige ulykkestal viser, at der var 634 materielskadeulykker i marts og 698 materielskadeulykker i april. I de sidste fem år har der i gennemsnit i marts og april været henholdsvis 706 og 720 materielskadeulykker.  
 

Vejdirektoratets ulykkestal stammer fra politiets ulykkesrapporter. Når månedstallene opgøres, er de altid et estimat, da alle fakta om ulykkerne og de tilskadekomne ikke indtastes i databasen med det samme.  
 

Denne usikkerhed om månedstallene kan for april 2020 muligvis være forstærket af, at politiet under Coronakrisen kan have haft mere fokus på andre opgaver end indtastning af ulykkesrapporter.    






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst