Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Mobile autoværn skal øgesikkerheden på Storebæltsbroen

Tirsdag 19. maj 2020 kl: 17:00
Af: Redaktionen

A/S Storebælt har sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden på Storebæltsbroen, både for trafikanter og for de mennesker, der arbejder med den løbende vedligeholdelse på broen

Den første del af arbejdet omfatter opsætning af mobile autoværn flere steder på broen, så trafikken hurtigt kan ledes over i den modsatte vejbane, hvis der sker et uheld, eller hvis der er større vejarbejder på broen.


- Ingen bilister synes, det er morsomt at holde i kø. Og timelange trafik-køer har store omkostninger for samfundsøkonomien, når tusindvis af biler og godstransporter holder stille. De mobile autoværn er derfor en løsning, hvor vi kan få trafikanterne hurtigere over forbindelsen ved større uheld, som lukker broen i flere timer i den ene retning, siger Finn Raun Gottfredsen, der er projektchef i Storebælt.


I dag tager det mindst fire timer at flytte trafikken over i modsat vejbane. Med de mobile autoværn kan det gøres på omkring 30 minutter. De nye autoværn skal ikke kun anvendes ved uheld. Ved større renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på broen vil de mobile autoværn give større sikkerhed for dem, der arbejder på broen, når arbejdsområdet er trafikfrit. Også i forbindelse med motionsløb og cykelløb vil de komme i funktion, så biltrafikken generes mindst muligt. 


Bedre trafiksikkerhed med mere information
Foruden tiltaget med de mobile autoværn gennemfører Storebælt en omfattende opgradering af skiltning og trafikovervågning på broen. Der kommer skilteportaler op på øst - og vestbro, som blandt andet kan informere trafikanterne om nedsat hastighed ved trafikomlægninger til ét spor. Her opsættes samtidig kameraer til styring af trafikken for at understøtte en sikker trafikafvikling.


Desuden sker der på lidt længere sigt en omfattende opgradering af teknologi med særlige kameraer og andet teknisk udstyr på broerne, som døgnet rundt kan registrere, om et køretøj er standset, om der er personer på kørebanen, havari, spøgelsesbilister med videre.


Fakta om sikkerhedspakken:¨
  • Der opsættes i alt fire mobile autoværn - ved Knudshoved, Sprogø Vest, Sprogø Øst samt ved betalingsanlægget
  • Frem mod midten af juni arbejdes der på at få fundamenter på plads til de mobile autoværn
  • De nye mobile autoværn forventes leveret sidst på året og vil være klar til at tage i brug på Storebælt til næste år.
  • Yderligere opgradering af teknologi med opsætning af særlige kameraer og andet teknisk udstyr ventes klar til at blive taget i brug i 2022






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
Klik venligst