Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederikoncern vil samarbejde med tør-havn

Fredag 28. februar 2020 kl: 09:44
Af: Redaktionen

Et strategisk partnerskab mellem A.P. Møller - Mærsk og Taulov Dry Port skal danne grundlag for et fremtidigt samarbejde mellem de to parter om et logistik- og lager-setup med central beliggenhed tæt på henholdsvis Fredericia Havn, jernbaneknudepunktet og motorvejsnettet. I første omgang omfatter samarbejdet en samlet investeringssum på 1 milliard kroner til lager- og domicilbyggerier

Aftalen vil styrke og videreudvikle Taulov Dry Port som et centralt transportknudepunkt med adgang til lagerfaciliteter og end-to-end transportløsninger, der kombinerer skib, jernbane og lastbiler.


Placeringen af Mærsks landbaserede transport- og logistikaktiviteter i Taulov Dry Port betyder, at de to parter i fællesskab kan henvende sig til danske og internationale kunder med fleksible og bæredygtige løsninger inden for logistik, lager, multimodale transportløsninger og havneinfrastruktur.


Med aftalen bliver Mærsk den foretrukne logistikoperatør i Taulov Dry Port og vil på deres kunders vegne drive de kommende lager- og logistikfaciliteter.


Investeringerne i lager- og logistikfaciliteter finansieres i et joint-venture partnerskab mellem ADP og PFA med Mærsk Agency Danmark som fremtidig lejer.


- Alle vores kunder, som vi fragter containere for, har behov for løsninger ikke blot til vands, men også på land i havnen og videre derfra til et lager. Vores ambition er at styrke vores forretning inden for logistik, således at vi kan tilbyde kunderne integrerede end-to-end løsninger og derved tage en del af kompleksiteten ud af logistikkæden. Partnerskabet med Taulov Dry Port om et nyt dansk lager- og logistikhus er et vigtigt led for, at vi kan lykkes med den ambition, siger Vincent Clerc, der er Executive Vice President i A.P. Møller - Mærsk og administrerende direktør i for Ocean and Logistics i koncernen.


Et joint-venture med Danmarks største pensionsselskab PFA
Taulov Dry Port er et joint-venture mellem havneselskabet ADP og pensionsselskabet PFA. Siden etableringen af joint-venture samarbejdet i oktober 2017 har de to parter taget strategisk skridt i udviklingen af Taulov Dry Port med meget store investeringer i erhvervsarealer og i opførelsen af store og fleksible lager- og logistikbyggerier for nogle af de største virksomheder i Danmark.


- Det strategiske partnerskab mellem Taulov Dry Port og A.P. Møller - Mærsk skaber betydelige perspektiver i forhold til at skabe logistik- og lagerløsninger i stor skala på det danske og internationale marked. Som velkonsoliderede partnere med høje ambitioner om at tilbyde værdifulde ydelser og bæredygtige løsninger, vil Taulov Dry Port som det vigtigste multimodale transport- og logistikcenter nu blive endnu stærkere, siger Mikael Fogemann, Chief Portfolio Manager, Nordic Real Estate, PFA.


Taulov Dry Port ejer ca. 900.000 kvadratmeter grundareal til logistik, der ligger i den centrale europæiske transportkorridor - udpeget af EU - som dermed giver virksomheder optimal adgang til de europæiske og skandinaviske markeder med hurtige transittider.


- Vores kunder vil mærke værdien i partnerskabet, fordi vi kommer til at gå i markedet med konkurrencedygtige og skalerbare løsninger inden for lagerfaciliteter og ”last-mile” distributionsløsninger. Der ligger et meget stort potentiale i udviklingen af løsninger, der kombinerer transport via søvejen og jernbanen, og vi ønsker at gå forrest i markedet med multimodale transportløsninger, der støtter den grønne omstilling, siger Rune D. Rasmussen, der er administrerende direktør i ADP A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst