Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
RAPPORT FRA GRØN TÆNKETANK:

Grøn omstilling af godstransporten kræver politisk indsats

Torsdag 6. februar 2020 kl: 15:17
Af: Redaktionen

Det mest lovende spor mod nuludledning fra lastbiltransport er elektrificering. Men det må suppleres af andre løsninger, og omstillingen vil kræve en helt anderledes ambitiøs politisk indsats, vurderer den grønne tænketank Concito i ny rapport med titlen “Dekarbonisering af vejgodstransport”

Concito-rapporten handler om, hvordan den grønne omstilling af lastbiltransporten kommer i gang, og hvordan udledningen af drivhusgasser fra tung vejtransport kan reduceres markant og på sigt gøres helt fri af fossile brændstoffer - dekarboniseres.


Godstransport på danske veje udleder hvert år omkring 3 millioner ton CO2, hvilket svarer til 25 procent af transportsektorens bidrag til de danske udledninger. I takt med, at persontransporten er ved at skifte til mere bæredygtig energiforsyning, vil lastbilernes CO2-udslip fremover udgøre en større andel - hvis der ikke også sker et skift på dette område.


- Vi ved nu, at elbiler kan løse en stor del af klimaudfordringen i persontransporten, siger Concito’s direktør Christian Ibsen. 


- Men hvad med godstransport og lastbiler? Det er et problem, som nærmest har været ignoreret politisk, og hvor vi både mangler opmærksomhed og ambitioner. Der er derfor også stor tvivl i godstransportbranchen om, hvordan man bedst kan bidrage til at opnå de nationale og globale klimamål. Det er en uholdbar situation, tilføjer Christian Ibsen.


Rapporten belyser en vifte af muligheder for at få udledningerne ned. Der er fokus på fire hovedspor:
  • Elektrificering herunder med batterier, køreledninger og brændselsceller
  • Flydende brændstoffer, herunder biobrændstoffer og electrofuels
  • Gasformige brændstoffer, herunder særligt biogas
  • Effektivisering gennem bedre kapacitetsudnyttelse i lastbilerne

Rapporten belyser potentialet for dekarbonisering på kort og lang sigt i hver af sporene. Desuden vurderes, hvordan de forskellige løsningsveje vil klare sig i forhold til et bredt sæt af kriterier, som omfatter økonomi, tilgængelighed, fleksibilitet samt øvrige samfundshensyn - eksempelvis miljø og sikkerhed.


Endelig undersøges, hvilke politiske håndtag, der kan bruges til at få udledningerne markant ned. Det omhandler både tiltag på EU-niveau og dansk politik for afgifter, infrastruktur med videre.


Rapporten viser, at det mest lovende spor, hvad angår vidtgående og langsigtet dekarbonisering også for lastbiler, vil være elektrificering. Det kan i første omgang være en kombination af batterier til lastbiler på kortere distancer og etablering af køreledninger over dele af det overordnede vejnet til langdistance kørsel.


Elektrificering vil sammen med overgang til CO2-neutral el give mulighed for noget nær fuld dekarbonisering længe inden 2050, uden at grundlæggende teknisk-økonomiske barrierer skal overvindes. Rapportens forfatter, seniorkonsulent Henrik Gudmundsson fra Concito, vurderer, at en sådan omstilling vil kræve en politisk indsats.


- Indtil videre er prisen for el-lastbiler meget høj, og det begrænsede udbud af både biler og opladningsmuligheder udgør markante barrierer for den elektriske løsningsvej, siger Henrik Gudmundsson og fortsætter:


- At få igangsat elektrificering og overvundet de vigtigste barrierer vil derfor kræve politiske initiativer i partnerskab med erhvervslivet. Det handler blandet andet om at få skabt infrastruktur og fælles standarder med vores nabolande Sverige og Tyskland, som allerede er i gang.


Elektrificering rummer også usikkerheder og kan derfor ikke nødvendigvis stå alene - især ikke, hvis godstransporten skal bidrage markant til et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.


Rapporten ser derfor også på potentialerne i de øvrige løsningsveje. Analyserne peger på, at der under bestemte forudsætninger også kan opnås klimaresultater ved udvikling på områder som effektiviseret kapacitetsudnyttelse af lastbiler, flydende biogas, samt på længere sigt såkaldte electrofuels, der er syntetiske brændstoffer lavet på brint fra vindstrøm og CO2 fra luften. 


Rapporten advarer samtidig imod at fæste lid til, at der kan opnås væsentlig dekarbonisering ved at gøre godstransporten mere afhængig af biobrændstof, som situationen ser ud nu.


Rapporten anbefaler en samlet indsats med tre hovedelementer:
  • Udformning af en overordnet strategi der skal sætte dekarbonisering af godstransporten på den politiske dagsorden, både herhjemme og i EU
  • En målrettet indsats for at understøtte elektrificering af godstransporten gennem fx tidsbegrænset tilskud til nul-emissions lastbiler og samarbejde med Tyskland, Sverige og Norden
  • En supplerende indsats i andre teknologiske og organisatoriske spor, for at fremme en udvikling hvor elektrificeringen ikke rækker og inddæmme negative klima- og miljøeffekter

Projektet er udført med støtte fra Energifonden. Rapportens analyser er blevet til på baggrund af dialog med en række aktører på området, mens det alene  er Concito der står for rapportens resultater og anbefalinger.


Interesserede kan læse rapporten her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Havn på Jyllands top er tæt på 70 procents CO2-reduktion
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift
- Ny brintaftale skal bane vejen for et nyt eksporteventyr og lokal vækst
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- SVM-Regeringen skruer op for støtten til grøn omstilling af tung vejtransport
- Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst