Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION OM KLIMAPARTNERSKAB:

Vi skal undgå klimainitiativer, der svækker danske vognmænd i den internationale konkurrence

Fredag 15. november 2019 kl: 12:03
Af: Redaktionen

Vognmandsorganisationen DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard er en af deltagerne i S-Regeringens klimapartnerskab på området for landtransport og logistik, der har fået administrerende direktør Jens Bjørn Andersen fra DSV Panalpina A/S som formand. Efter præsentationen af S-Regeringens i alt 13 klimapartnerskaber peger Erik Østergaard på, at det er helt naturligt, at vi, både som samfund og som erhvervsgruppe, må bidrage til at finde de bedste og mest effektive løsninger

Erhvervsfolk, organisationsfolk og embedsmænd var onsdag eftermiddag samlet på Marienborg nord for København, da S-Regeringen præsenterede i alt 13 klimapartnerskaber - et af dem omfatter området for landtransport og logistik, hvor administrerende direktør Jens Bjørn Andersen fra DSV Panalpina A/S er formand og en af de øvrige repræsentanter er DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard.


- Regeringen og dens støttepartier har lagt et meget højt ambitionsniveau for Danmarks klimatilpasning og reduktion i CO2-udslip for de nærmeste år. Ingen dele af det danske samfund kommer til at gå fri, og det er helt naturligt, at vi, både som samfund og som erhvervsgruppe, må bidrage til at finde de bedste og mest effektive løsninger. Dét arbejde glæder jeg mig til at være en del af, siger Erik Østergaard og fortsætter:

- DTL har stået forrest i kampen mod social dumping. Den problemstilling hænger også nøje sammen med klimaspørgsmålet, så mit bud til politikerne vil være, at vi skal undgå klimainitiativer, der svækker danske vognmænd i den internationale konkurrence på transportområdet. For hvis mere godskørsel overtages af udenlandske biler, vil det være både et erhvervspolitisk og klimamæssigt selvmål. Den danske lastbilflåde er generelt langt over niveau sammenlignet med de biler, lavtlønschaufførerne ofte kører i. Den forskel vil det tage mange år at udligne.


Godstransporten er en nerve
Siden 2009 og klimatopmødet COP15 i Danmark har DTL bidraget til sætte klimaet på dagsordenen i godstransporten og forsøgt at rette den politiske opmærksomhed mod de farbare løsninger. 


- Godstransporten er samlet set ikke en lavthængende frugt med nemme og hurtige klimagevinster at hente. Det kræver teknologi i bilerne, teknologi og udvikling af brændstofferne og tilgængelighed af fremtidens brændstoffer, for at flytte vindmøllevinger eller borehoveder til Metro-byggeri osv. Det forstår enhver. Men det samme gælder også de enorme mængder byggematerialer til byggeriet i byerne, enorme mængder fødevarer ind, affald ud og så videre. Det er komplekst, og det er omfattende, fordi godstransporten på mange måder er nerven bag den måde, vi har valgt at indrette det moderne samfund på. Jeg ser meget frem til at bidrage konstruktivt til løsningerne, siger Erik Østergaard.


DTL var før folketingsvalget ude med en stribe bud på, hvad godstransporterhvervet kan bidrage med - i samspil med politikerne og samfundsdispositionerne, herunder en opfordring til at regeringen laver et klimatjek af skatte- og afgiftssystemet, øget investeringsstøtte til fremstilling og udvikling af alternative brændstoffer, sikring af infrastruktur og tilgængelighed til alternative brændstoffer, økonomisk tilskyndelse til køb af fossilfri lastbiler, højere vægtgrænser og større længder for lastbiler, prioritering af energiformerne til der, hvor de gør størst nytte, sikre fair klimavilkår mellem danske og udenlandske transportører - samme krav til udenlandske biler, også ved kombitransport - samt ikke mindst en offentlig indkøbspolitik, der går forrest i klimatilpasning.


- Det offentlige er jo en gigant i indkøbene i Danmark. De løsninger, som det offentlige vælger at satse på, hvad enten det er kommunale lastbiler eller den ene eller anden type af brændstof, vil få afgørende betydning for tilgængeligheden og infrastrukturen også for de private vognmænd, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Hvis en vognmand bruger 10 millioner kroner på nye klimavenlige biler, og det et år senere viser sig, at der alligevel ingen reelle brændstofmuligheder kommer i Danmark i forhold til netop dén teknologi, så er det ikke alene en økonomisk katastrofe for vognmanden. Det er faktisk også klimapolitisk hul i hovedet. Det gælder om, at vi bruger det rigtige udstyr, laver de rigtige investeringer med mere. For alle fejlene, vi kan begå i processen, er også selvstændigt klimabelastende og bringer os ikke nærmere løsningen af den udfordring, vi har sat os selv.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst