Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Parkeringsregler reducerer antallet af langtidsparkerede lastbiler på rastepladser

Mandag 11. november 2019 kl: 11:54
Af: Redaktionen

Siden 1. juli 2018 har det ikke været tilladt for lastbiler at holde parkeret på en dansk motorvejsrasteplads i mere end 25 timer. En ny undersøgelse fra Vejdirektoratet viser, at antallet af lastbiler, der holder langtidsparkeret, er blevet reduceret

Vejdirektoratet har undersøgt effekterne af at indføre tidsbegrænset parkering på 25 timer for lastbiler på danske motorvejsrastepladser. Analysen viser, at reglen har haft positive konsekvenser i forhold til at begrænse antallet af langtidsparkering på rastepladserne


- Det er meget positivt, at den tidsbegrænsede parkering på 25 timer på motorvejsrastepladser ifølge Vejdirektoratet virker efter hensigten - at reducere omfanget af meget lange parkeringsophold. Ingen lastbilchauffør er tjent med at opholde sig på vores motorvejsrastepladser i længere tid, da de simpelthen ikke er bygget til det formål. Derfor er jeg glad for, at vores rastepladser ikke længere bliver anvendt til det formål i så vid udstrækning som tidligere, siger transportminister Benny Engelbrecht (S). 


Undersøgelsen viser blandt andet, at der har været særligt positive effekter at hente i weekender, hvor lastbilerne traditionelt har været parkeret i længere tid af gangen. Antallet af lastbiler, der langtidsparkerer, er faldet, og færre rastepladser er overbelastede. Undersøgelsen viser også, at ni ud af ti af de lastbiler, der parkerer i weekenden, er udenlandske. Desuden viser en opgørelse fra Færdselsstyrelsen, at 98 procent af de parkeringsafgifter, der blev udstedt i årets første ti måneder for overtrædelse af 25 timers reglen, er udstedt til lastbiler på udenlandske nummerplader.


Hvad angår hverdagene, viser resultaterne, at lastbilerne kun i begrænset omfang er parkeret i over 25 timer, men at der stadig for cirka to tredjedele af motorvejsrastepladserne fortsat er kapacitetsudfordringer i større eller mindre omfang.


- Det er helt naturligt, at lastbilchauffører i løbet af deres arbejdsdag skal holde pauser eller endda tage en enkelt overnatning til næste morgen på en rasteplads. Men det er transportbranchens ansvar at sikre, at lastbilerne har et sted at langtidsparkere, hvor chaufførerne under ordentlige forhold kan tage deres længerevarende hvil i ro og fred, som de er forpligtet til efter køre- og hviletidsreglerne. Derfor ser jeg frem til, at branchen selv melder sig på banen med initiativer og mulige løsninger, der kan hjælpe chaufførerne og aflaste de trængte rastepladser, siger transportministeren.


Mulighed for nye midler til parkeringsfaciliteter
EU-Kommissionen offentliggjorde i sidste uge en ny ansøgningsrunde til EU-støttemidler til infrastrukturprojekter, hvor der er øremærket cirka 150 millioner kroner til parkeringsfaciliteter. Det betyder, at private aktører kan ansøge om økonomisk støtte til parkeringspladser- og faciliteter til langtidsparkering, hvor lastbiler og chauffører har mulighed for at overnatte under trygge og ordentlige forhold.


- EU-Kommissionens prioritering af parkeringsområdet vidner for mig om, at man også på et europæisk politisk plan har erkendt, at der er behov for flere private parkeringsfaciliteter til de mange lastbiler og chauffører på de europæiske veje, som har brug for at langtidsparkere. Det gælder også i Danmark. Jeg vil derfor opfordre branchen til at gøre brug af denne mulighed, siger Benny Engelbrecht.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst