Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DTL OM VALG AF FORMAND I KLIMAPARTNERSKAB:

- Selvmål af regeringen

Fredag 8. november 2019 kl: 12:04
Af: Redaktionen

Vognmandsorganisationen DTL kalder det betænkeligt, at S-Regeringen sætter DSV’s administrerende direktør ind som formand for det klimapartnerskab, som skal se på, hvordan landtransportområdet kan bidrage til reduktion af klimabelastningen

- DSV driver en meget stor del af sin virksomhed i udlandet og benytter sig primært af udenlandske vognmænd og lavtlønschauffører fra andre lande til at trække godset rundt, også i Danmark. Alene af den grund er udpegningen meningsløs, for det er jo reelt en virksomhed, der for en stor dels vedkommende opererer under andre landes lovgivning. Et bidrag til det danske transportmarkeds klimaforbedringer kommer jo ikke primært derfra. Det skal komme fra reelle repræsentanter for den danske godstransport, siger DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard om udnævnelsen af DSV Panalpina’s administrerende direktør Jens Bjørn Andersen som formand for klimapartnerskabet på transportområdet.


I forbindelse med præsentationen af klimapartnerskabet fremhæver DTL, at det danske landtransportmarked gennem mange år har været plaget af social dumping og en markant skævvridning i konkurrencen - primært som følge af en markant årlig stigning i antallet af østeuropæiske lastbiler og lavlønschauffører, der opererer i Danmark - ofte som underleverandører for danske virksomheder. Derfor er det efter DTL’s menig ekstremt vigtigt, at klimaomkostningerne, som fremover kommer til at påføres danske transportvirksomheder, ikke åbner en ny fløj af skævvridning gennem klimadumping, som rammer danske, men ikke udenlandske vognmænd, selvom de opererer i Danmark.


DTL mener, at S-Regeringens ambitiøse klimamålsætninger skal indfries ved at trække på den branchespecifikke viden, der findes blandt den brede kreds af danske vognmænd med danske biler og danske chauffører. DTL’s direktør Erik Østergaard, som selv skal deltage i arbejdet, der begynder på Marienborg på onsdag under ledelse af statsminister Mette Frederiksen (S), mener, at S-Regeringen nøje bør overveje hvem, der sættes i spidsen for dette arbejde for at undgå, at der efterfølgende kan rejses spørgsmål om habilitet.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst