Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportministeren besøger Silkeborg og Viborg kommuner

Mandag 2. september 2019 kl: 10:34
Af: Redaktionen

De to midtjyske kommuner, Silkeborg og Viborg, får mandag besøg af transportminister Benny Engelbrecht (S) og Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, når de sammen med blandt andre de to kommuners borgmestre skal drøfte kommunernes udfordringer på vej- og jernbaneområdet

Transportminister Benny Engelbrecht og Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen besøger flere centrale punkter for den trafikale infrastruktur i Silkeborg og Viborg kommuner.


- Jeg har set frem til i dag, hvor jeg har fornøjelsen af at besøge de to midtjyske kommuner og høre om deres trafikale udfordringer sammen med Venstres transportordfører. Som lokalvalgt har Kristian Pihl Lorentzen en god indsigt i området, og derfor ser jeg frem til, at vi når vi sammen med kommunernes borgmestre skal se og opleve noget af den vej- og jernbaneinfrastruktur, som er vigtig for ikke alene de to byer og kommuner, men for hele landsdelen, siger transportminister Benny Engelbrecht.


De to politikere skal blandt andet besigtige jernbaneoverskæringen og Ans Bro i Silkeborg Kommune sammen med borgmester Steen Vindum (V). På den anden side af kommunegrænsen venter borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek (V) og en drøftelse af kommunens trafikale udfordringer med blandt andet Rute 26, Midtjysk Motorvej, Den Midtjyske Cykelstjerne og rejsetiden mellem Viborg og Aarhus.


- En god infrastruktur i Midtjylland er afgørende ikke alene for de pågældende kommuner, men for hele landet. Derfor glæder det mig, at transportministeren har takket ja til invitationen til dette feltbesøg, så vi sammen kan få en god dag i det midtjyske med nogle konstruktive drøftelser af de udfordringer, som kommunerne står over for på transportområdet, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst