Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
INTERNATIONAL EKSPERTGRUPPE:

Limfjordstunnelen har det bedre end ventet

Onsdag 21. august 2019 kl: 12:49
Af: Redaktionen

En international ekspertgruppe har foretaget en undersøgelse af, hvordan tunnelen, der fører motorvej E45 under Limfjorden, har det - og hvor lang tid, der kan bruges endnu. Ekspertgruppen slår fast, at tunnelens tilstand grundlæggende er tilfredsstillende. Transportminister Benny Engelbrecht (S), som glæder sig over budskabet, der skaber ro og tryghed omkring tunnelen, mener fortsat, at der er behov for en 3. Limfjordsforbindelse

Rapporten fra den internationale ekspertgruppe viser, at Limfjordstunnelen overordnet set har det fint, og at den med løbende renovering og overvågning kan holde i mange år endnu, før der bliver behov for store reparationsarbejder.


- Ekspertgruppens konklusion skaber ro og tryghed omkring tunnelen. Dermed kan vi afblæse alle tanker om en hastende og omfattende renovering af tunnelen - med de store konsekvenser, som det ville have for trafikken i hele Nordjylland, siger Benny Engelbrecht, der peger på, at det ikke ændrer på, at der er behov for en 3. Limfjordsforbindelse.


- Derfor forventer jeg også, at det er et emne, vi skal diskutere, når jeg sammen med Folketingets partier skal forhandle en bred aftale for de kommende års infrastrukturinvesteringer, siger han.


I 2017 blev det konstateret, at Limfjordstunnelen var mere utæt end ventet, og at den satte sig. Derfor blev en ekspertgruppe inden for konstruktion og vedligehold af tunneler bedt om at undersøge tunnelens tilstand, og om levetiden kunne være kortere end forventet.


Sidenhen har ekspertgruppen foretaget et udvidet og omfattende særeftersyn af tunnelen og konkluderer nu, at Limfjordstunnelens tilstand grundlæggende er tilfredsstillende.


Der er løbende blevet udført reparationsarbejder på tunnelen i 1990´erne og 2000´erne. Det har haft en god og positiv virkning på konstruktionen. Ekspertgruppen forventer dog, at der fortsat løbende vil udvikles revner og beton-utætheder i tunnelens nordlige halvdel på grund af sætninger og årlige temperaturvariationer.


Derfor anbefaler ekspertgruppen, at Vejdirektoratet iværksætter en yderligere overvågning og monitorering af Limfjordstunnelen ud over den indsats, der allerede finder sted.


- Det er naturligvis en anbefaling, vi tager til os. Vi holder i forvejen tæt øje med Limfjordstunnelen, og på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger vil vi iværksætte yderligere overvågning af dette vigtige stykke infrastruktur, siger chefkonsulent Niels Christian Skov Nielsen fra Vejdirektoratet.


Endelig har ekspertgruppen foreslået tre større reparationsarbejder, der kan udføres om 15 til 50 år, såfremt behovet måtte opstå. 


Fakta om Limfjordstunnelen:
  • Limfjordstunnelen blev indviet i foråret 1969. Tunnelen er en del af det transeuropæiske vejnet (E45) og forbinder Vendsyssel med resten af Jylland
  • Årsdøgntrafikken (ÅDT) er siden åbningen steget fra ca. 15.000 biler til ca. 80.000 biler, og tunnelen er vital for trafikken i Nordjylland og i Aalborg
  • Tunnelen er en sænketunnel med en samlet længde på 583 meter. Den består af fem tunnelelementer. Hvert af tunnelelementerne er støbt i tørdok og slæbt flydende til deres endelig position, hvor de er sænket ned på havbunden. Dertil kommer cirka 50 meter støbt tunnel i sydsiden samt ramper og portalbygninger

Ekspertgruppens medlemmer:
  • Michael Gavins (Atkins)
  • Michael Tonnesen (COWI)
  • Carsten Schjørring (Christensen & Essenbæk)
  • Nhut Nguyen (Delta Marine Consultant)
  • Niels Mortensen (nmGeo)
  • Hans Henrik Ebsen Christensen (Rambøll)
  • Lars Knud Lundberg (Rambøll)
  • Hans de Wit (TEC)
Gruppen var støttet af:
  • Dorthe Lund Ravn (COWI)
  • Finn Raun Gottfredsen (COWI)
  • Peter Møller (Rambøll)




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst