Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
OPTÆLLING:

Ældre mennesker er overrepræsenteret i cyklistulykker

Mandag 19. august 2019 kl: 10:57
Af: Redaktionen

Inden for det seneste år er knap hver tiende cyklist over 65 år faldet på sin cykel. En ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden skal hjælpe ældre mennesker med at blive mere sikre cyklister, så de undgår at komme til skade, når de cykler

I en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden blandt 1.015 personer mellem 65 og 80 år, viser, at ni procent er faldet på deres cykel inden for det seneste år. Ofte er det dårlig balance, der er skyld i uheldet. 

 
- Når man er oppe i årene, så kan et fald på en cykel få meget alvorlige konsekvenser, fordi kroppen er mere skrøbelig. Mens unge hurtigere kan tage fra i faldet og ofte slipper med knubs, så kan en person over 65 år lettere brække knogler og tør måske fremadrettet ikke længere køre på cykel. Så det kan have store konsekvenser for seniorer at falde på cyklen, siger Tina Valter Olsen, der er projektleder i Rådet for Sikker Trafik. 
 

Det er især balancen, der giver problemer på cyklen. Næsten halvdelen af de personer over 65 år, som inden for det seneste år er faldet på cyklen, siger, at det var fordi de mistede balancen. 


Ulykker kan undgås 
Budskabet i den nye kampagne, "Sikker på cykel - hele livet", som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag, er, at flere ældre mennesker bør anskaffe sig en cykel, der er nem at komme på og af, da det kan forebygge mange uheld, hvor man falder på cyklen. 


- Det er godt og sundt at cykle, og det skal vi gerne blive ved med så længe som muligt. Det kan være en fordel for mange seniorer at køre på en cykel uden midterstang, så de hurtigt og sikkert kan komme af cyklen, hvis der sker noget uforudset eller hvis man lige vil af cyklen for at trække over vejen, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden. 


Kampagnen opfordrer også mennesker over 65 år til at bruge mere tid på at orientere sig i kryds, hvor de fleste cyklistulykker sker. Når man kommer op i årene, kan det knibe med at dreje hovedet bagud og se de biler, der kommer kørende. Så derfor er det ekstra vigtigt, at man tager sig god tid til det. Og så skal flere ældre også have spændt cykelhjelmen. I dag kører fire ud af ti personer over 65 år med en cykelhjelm, viser tal fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. 
 

Om kampagnen: 
Fra mandag 19. august og to uger frem sætter Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden fokus på sikkerheden for cyklister over 65 år med kampagnen "Sikker på cykel - hele livet". Kampagnen vil blive gentaget flere gange i løbet af de næste tre år. 

I tv og på sociale medier vil en ny kampagnefilm give seniorerne gode råd til, hvordan ulykker kan undgås, når man er kommet op i årene. Den nye kampagnefilm kan samme med gode råd ses på www.sikkertrafik.dk/seniorcyklist
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst