Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
BREXIT:

Storbritanniens farvel til EU øger behovet for flere told-medarbejdere

Tirsdag 6. august 2019 kl: 12:37
Share  


Af: Redaktionen

Storbritannien vil, som status er i øjeblikket, forlade EU 31. oktober i år uden en aftale. Det betyder, at virksomheder i mange brancher får brug for flere medarbejdere på toldområdet. Organisationen Danske Speditører sætter derfor tempoet op i den nye uddannelse til toldassistent

I forsommeren 2019 blev de første 19 personer uddannet efter at have gennemgået en 10 dages tolduddannelse, der er skabt i et samarbejde mellem Danske Speditører og fagforeningen HK. Uddannelseschef i Danske Speditører, Jakob Størling, fortæller, at den korte uddannelse giver deltagerne viden og færdigheder inden det praktiske toldarbejde.


- De vil kunne give en praktisk hånd med i virksomhederne. Det er der stort behov for. I løbet af kort tid fik den første person, der bestod uddannelsen i forsommeren, job i en logistikvirksomhed, siger Jakob Størling.


Siden det første hold nye toldassistenter blev færdigt, er der kommet mange positive reaktioner fra speditionsvirksomheder. De vil gerne modtage jobansøgninger fra de nyuddannede toldassistenter, der endnu ikke har fået job.


Jakob Størling er sikker på, at udsigten til en hård Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil få efterspørgslen efter de nye toldassistenter til at eksplodere.


- En af de meget store speditionsvirksomheder har netop sagt, at de har brug for 50-100 nye toldmedarbejdere for at kunne håndtere en hård Brexit. Andre af vores medlemsvirksomheder vil få tilsvarende behov blot i mindre skala. Derfor forventer Jeg, at vi hurtigt kommer i en situation, hvor der er behov for flere toldassistenter end de 19 personer i første kuld, siger Jakob Størling, som oplyser, at der starter nye uddannelsesforløb i både september og november.
 

Den nye uddannelse er ikke kun et tilbud til personer fra andre brancher. Den kan også bruges som efteruddannelse for nuværende medarbejdere i speditionsvirksomheder, der har behov for, at flere kan mere inden for toldområdet.


- Den nye kortvarige uddannelse er bestemt også brugbar som efteruddannelse på toldområdet.  Men det er vigtigt at slå fast, at den på ingen måde kan erstatte vores Tolddiplomuddannelse, der går mere i dybden med toldopgaven, toldværdi, import-eksport og tarifering.  Den nye kortvarige uddannelse er altså en valgmulighed for de virksomheder, der kan klare sig med medarbejdere, som kun ved og kan det absolut mest nødvendige inden for toldområdet, siger Jakob Størling.


For at præsentere det første hold af nyuddannede toldassistenter indbyder Københavns Speditørforening og HK alle interesserede virksomheder til et arrangement i Børsbygningen i København tirsdag 3. september kl. 10.00-11.30. 






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet gennemførte en stor kontrol af tunge køretøjer
- Speditionsvirksomhed udvider i Sydeuropa
- PostNord mangler penge igen
- Uro bør kunne lægge sig
- FN's klimatopmøde sætter fokus på transportområdet
- Erhvervsminister kommer med opfordringer til EU-kommissionen
- Narko-smuglere skal sidde i fængsel de næste par år
- Dansk viden sikrer italienske broers sundhed
- Flere og flere tager hurtigfærgerne over Kattegat
- Færdselsstyrelsen lægger fakta-ark om alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler frem
- Amerikanske selskaber kører el-lastbiler mod Europa
- Konkurserne viser en stigende tendens

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst