Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
REVISORER:

Konkursrekord dækker over gode nyheder

Tirsdag 6. august 2019 kl: 10:16
Share  


Af: Redaktionen

Konkursrekord dækker over gode nyheder
(Kilde og grafik: eStatistik og FSR - danske revisorer)

Antallet af konkurser nåede i første halvdel af 2019 nye højer. Men bag de totale tal er der gode nyheder. En gennemgang af eStatistik og FSR - danske revisorer viser, at antallet af konkurser i reelt aktive virksomheder holder sig i ro

Starten af juli varslede nye data på antallet af konkurser i dansk erhvervsliv, og endnu engang blev der sat konkursrekord med 4.450 konkurser i første halvår af 2019 mod 3.322 i første halvår af 2018. Tendensen med et stigende antal konkurser fortsatte dermed. 


I forhold til lavpunktet i 3. kvartal 2015 er der på fire år reelt tale om en tredobling af antallet af konkurser. Men administrerende direktør i eStatistik, Kent Nielsen, der har kigget nærmere på tallene, peger på, at der bag konkursrekorden gemmer sig en god nyhed.


- Konkurstallets himmelflugt skyldes i overvejende grad én ting - såkaldte nulvirksomheder, der bedst kan beskrives, som virksomheder, der ganske vist eksisterer på papiret, men som ikke har nogen nævneværdig aktivitet. Ingen ansatte og en omsætning under en million kroner. Ser vi nærmere på tallene, tegner der sig et tydeligt billede af, at nulvirksomheder er hovedårsagen til de skyhøje konkurstal, mens konkurser i reelt aktive virksomheder ligger på et konstant niveau, siger Kent Nielsen.


I andet kvartal 2019 stod nulvirksomhederne for 70 procent af alle konkurser. Nulvirksomhederne havde en gennemsnitlig omsætning året før konkurs på 55.000 kroner.


Gode nyheder fra byggeriet
Byggeriet er en af de brancher, som kan hente gode nyheder ved at kigge dybere i konkurstallene, siger direktør hos FSR - danske revisorer, Tom Vile Jensen.


- Ser du på det samlede antal konkurser i byggeriet, har der siden 2015 været en stigende tendens, hvilket umiddelbart ligner dårlige nyheder for en branche, der set udefra har fuldt blus under kedlerne. Men den stigning er altså drevet af nulvirksomhederne. Ser du alene på de reelt aktive virksomheder i branchen, så er der gode nyheder at finde. Antallet af reelle konkurser har nemlig været faldende det seneste år, siger han.


Færre reelle konkurser end for 10 år siden
Hvis man ser på tværs af alle brancher - 10 år tilbage på 2. kvartal 2009 er konkurstallet i reelt aktive virksomheder er faldet med 28 procent i perioden. 


Faldet er sket over en bred kam i alle brancher, men nogle brancher udmærker sig ved at have markant færre konkurser nu end for ti år siden.


Et eksempel er, som nævnt, ’Bygge og anlæg’, hvor antallet af konkurser hos aktive virksomheder fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2019 er faldet 41 procent. Et andet eksempel er ’Finansiering, ejendomshandel mv.’, hvor antallet af konkurser hos aktive virksomheder er faldet med 82 procent de seneste ti år.


Der er også nogle få brancher, hvor konkurstallet hos aktive virksomheder er steget i de sidste ti år. Et eksempel er ’Hoteller og restauranter’, der har haft en konkursvækst på 40 procent.


Interesserede kan læse hele analysen fra FSR – danske revisorer her:









Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Amerikanske selskaber kører el-lastbiler mod Europa
- Konkurserne viser en stigende tendens
- Trækkeren er på niveau High
- Opbyggervirksomhed leverer ny opbygning til entreprenør med fokus på forsyningsledninger
- Vognmand får bøde på 1 million kroner
- Lastbilimportør skal have ny direktør i Skandinavien
- Gardintraileren skal køre hos vognmand i Tørring
- Container nummer 540.363 er lastet på et skib i Aarhus Havn
- Færgerederi udvider trafikken mellem Danmark og Nordatlanten
- - Der er vigtige tiltag i ny finanslov
- Vognmand i Hobro får fikst og færdigt vogntog
- Transportnetværk har skåret i papirforbruget

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst