3F satte fokus på udenlandske buschauffører i Hillerød
Søndag 21. juli 2019 kl: 23:04
Af: RedaktionenTirsdag 16. juli gennemførte 3F Københavns Chauffører og 3F Frederiksborg en aktion målrettet udenlandske busser. Repræsentanter fra fagforbundet opsøgte flere udenlandske buschauffører, som holdt til ved Frederiksborg Slot i Hillerød
Modsat sidste aktion i Amaliehaven i juni blev de udenlandske busser ikke blokeret. Men 3F tog flittigt fat i de tilstedeværende chauffører, som blev spurgt ind til deres løn- og arbejdsvilkår samt gjort opmærksom på de overenskomster, som de danske buschauffører er omfattet af.
Formålet med aktionen var at sætte fokus på de ulige løn- og arbejdsvilkår, der hersker mellem danske og udenlandske buschauffører i håb om at sætte pres på de udenlandske vognmænd, der systematisk udfører social dumping og undergraver den danske samfundsmodel til egen fortjeneste.
Dansk PersonTransports administrerende direktør Michael Nielsen var med på sidelinjen under 3F’s aktion. Han håber på, at den har skubbet en smule til de udenlandske chaufførers og vognmænds bevidsthed.
- Kampen, som i øjeblikket bliver kæmpet, er ikke en, der kan vindes ved ét slag. Tværtimod kræves der kontinuitet og tålmodighed, og events som denne er afgjort et skridt i den rigtige retning. Vi skal fortsætte med at gøre opmærksom på de store eksisterende problemstillinger, og ved det forsøge at ændre folks tilgang til social dumping og dets konsekvenser, påpeger Michael Nielsen.
- Samtidig hæfter jeg mig ved, at antallet af udenlandske busser var markant mindre i dag, da 3F viste sig, end det er på en normal sommerdag ved Frederiksborg Slot. Det tyder på, at de udenlandske busser holder sig væk, når der bliver sat fokus på deres adfærd på den ene eller anden måde, siger han.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Ny trafikplan for Skive kommune er sendt i høring
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Afsluttede sager om arbejdsskader beløb sig til godt to millioner kroner
- Fagforening fik 900.000 kroner i kassen
- Myndighederne får lettere ved at forfølge lovovertrædere fra andre EU-lande
- Sygemeldte skal samlet til 60.000 færre samtaler i jobcentret
- Fjernbus havde nedslidte dæk og fik kørselsforbud
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Trafikalt knudepunkt i Gentofte ved Kongens Lyngby bliver plads til vejarbejder
- Færgerederi introducerer nye billetpriser
- Kvinder rammes oftere af arbejdsrelateret stress end mænd
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |