Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Passagertallet i lufthavnen på Djursland flyver frem

Fredag 5. juli 2019 kl: 08:56
Share  


Af: Redaktionen

Første halvdel af 2019 viser fremgang i antallet af passagerer, der flyver fra Aarhus Lufthavn i Tirstrup på Djursland. Sammenlignet med første halvdel af 2018 er passagertallet steget med i alt 11,1 procent. For udenrigs- og charterruterne er der tale om en stigningen på over 20 procent

Udviklingen i passagertallet skyldes især lufthavnens udvidede samarbejde med flyselskabet SAS, som har føjet mange nye ruter til porteføljen.
 

- Vi har strategisk fokus på at udvide rutenettet i lufthavnen, og her spiller SAS fortsat en central rolle. Det er en fornøjelse at se, at østjyderne tager positivt imod udviklingen, og at flere rejsende benytter sig af mulighederne for at flyve fra Aarhus, siger lufthavnsdirektør, Peer H. Kristensen.
 

I 2018 kom ni nye ruter til, og i 2019 er rutelisten udvidet yderligere - senest med Århus Charters flyvninger til græske Zakynthos og Kreta, som også er med til drive fremgangen på charterflyvningerne. 


De mange nye flyruter fra Aarhus har udløst øget passagertal på udenrigs- og charterruterne, men har også betydet et mindre fald på indenrigstrafikken. I mange tilfælde har de direkte ruter til destinationer i Norden og Europa gjort mellemlandinger i Kastrup unødvendige.


I 2018 overgik udenrigstrafikken for første gang indenrigstrafikken som det største marked, og tendensen fortsætter i 2019. Indsatsen med ruteudvidelserne har været i gang siden 2016 og er et centralt element i lufthavnens vækststrategi.
 

- Ud over ruteudvidelser og passagervækst har første halvdel af 2019 budt på organisatoriske ændringer for Aarhus Airport. Vi investerer fortsat stort i en styrket og international version af lufthavnen med mål om at være østjydernes foretrukne lufthavn, siger Peer H. Kristensen.






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- FN's klimatopmøde sætter fokus på transportområdet
- Lavprisflyselskab tilbyder CO2-kompensation og underskriver FN-program for klimainitiativer
- Transportministre mødes i Bruxelles
- Toldere beslaglægger 4,4 kg heroin i Københavns Lufthavn
- Klimapanel udpeger de mest effektive danske klimaløsninger
- Norsk lavprisflyselskab justerer sit langdistanceprogram
- Forskydning af tværbane skal fremtidssikre Københavns Lufthavn
- Erhvervslivets EU- og Regelforum er klar til at kæmpe for bedre og enklere regulering
- Norsk lavprisflyselskab får ny koncernchef
- Ordførere fik status på sikkerheden i Københavns Lufthavn
- Scandinavisk flyselskab indsætter nye luftbusser
- Toldere finder flere og flere ulovlige våben

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst