Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
PERSONTRANSPORTORGANISATION:

Der skal danskere i transportudvalget i det nye EU-Parlament

Onsdag 29. maj 2019 kl: 15:18
Af: Redaktionen

Dansk PersonTransport, der organiserer både taxi- og busvognmænd, opfordrer til, at mindst én af de nyvalgte danske medlemmer i EU-Parlametet vælger at komme i parlamentets transportudvalg, hvor blandt andet reglerne om cabotagekørsel bliver bestemt

Efter valget til EU-Parlamentet er der er sat navne på de parlamentarikere, som Danmark sender afsted til det daglige politiske arbejde i Bruxelles og plenarforsamlingerne i Strassbourg. I første omgang drejer det sig om 13 medlemmer, som bliver til 14, når Storbritannien på et tidspunkt finder ud af at forlade EU. Efter den seneste plan skal det ske 31. oktober i år.


- Vi ønsker i Dansk PersonTransport de danske parlamentarikere stort tillykke med valget. Med undtagelse af fem af de valgte er der tale om nye kandidater, som ikke har siddet i EU-Parlamentet før, og der bliver meget at tage fat på for de otte nye medlemer, som starter i juli, siger Michael Nielsen, der er administrerende direktør i Dansk PersonTransport.


-  Samtidig skal der herfra lyde en tydelig og klar opfordring til ved den kommende konstituering af EU-Parlamentet at ønske medlemskab af det vigtige og indflydelsesrige TRAN-udvalg, der blandt andet beskæftiger sig med reglerne for cabotage, siger han videre.


Cabotagekørsel er et presserende problem
Han peger på, at udenlandske busser er en af de største udfordringer, som turistvognmændene står over for. De udenlandske konkurrenter spiller efter helt andre regler, undlader at betale moms og underbetaler deres chauffører i forhold til danske vognmænd.


- Lovgivningsmæssigt ligger løsningen lige for, nemlig at udvide cabotage-reglerne fra godsområdet til også at gælde på busområdet kombineret med en håndhævelse af de eksisterende regler om lovpligtig registrering i RUT-registeret og naturligvis momsbetaling, siger Michael Nielsen og fortsætter:


- Det siger sig selv, at hvis konkurrenterne ikke betaler moms, så er de foran fra start. Hvis de så heller ikke betaler en overenskomstmæssig løn, men helt ned til under en tredjedel af danske vilkår, så er det klart, at det er ulige og unfair konkurrence. Det kan EU sætte regler og rammer op for, så det bliver sværere at snyde, og derfor har vi brug for danskere i blandt andet Transportudvalget. Vores opgave i Dansk PersonTransport er så at klæde dem ordentligt på, så de forstår konsekvenserne af de nuværende regler og har input til, hvordan de skal se ud i fremtiden.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst