Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Rederier forventer fremgang og højere fragtpriser

Fredag 24. maj 2019 kl: 10:58
Share  


Af: Redaktionen

Otte ud af ti administrerende direktører i de danske rederier ser positivt på fremtiden og spår både større omsætning og højere fragtpriser over det næste år. Det viser Danske Rederiers rundspørge blandt CEO’erne i en række danske rederivirksomheder. Men selvom der er udsigt til fremgang, spøger Kina og klimaudfordringen i kulissen

De danske rederier må hver dag navigere deres skibe frem til deres bestemmelsessteder - samtidig må de navigere gennem administrative farvande med toldsatser, Brexit og protektionistiske tiltag. Alligevel forventer et stort flertal af rederierne fremgang i aktivitetsniveauet og højere fragtpriser i løbet af det næste år. I en ny rundspørge, som Danske Rederier har gennemført blandt CEO’erne i en række danske rederivirksomheder, svarer otte ud af ti, at de forventer øget omsætning de næste 12 måneder, og mend syv ud af ti spår en positiv udvikling i fragtrater.
 

En af de direktører, der ser positive tendenser i horisonten, er Johnny Schmolker, der er Managing Director i Stena Rederi A/S. Hans 70 tankskibe sejler med eksempelvis gasolie, benzin og diesel mellem havne verden over. Ifølge direktøren er det et marked, der er på vej op.


- Når de nye skrappere regler for svovlindhold i brændstof træder i kraft ved årsskiftet til 2020, forventer vi, at det vil disrupte markedet på en måde, der vil skabe øget aktivitet. Samtidigt vokser flåden af tankskibe lige nu langsommere end markedet, så derfor tror vi også på højere fragtpriser, siger Johnny Schmolker.


Fingeren på pulsen
Hos Danske Rederier noterer administrerende direktør, Anne H. Steffensen, medlemmernes optimisme med tilfredshed.
 

- Vores medlemmer har hver dag fingeren på pulsen og kender deres markeder ud og ind. De ser selvfølgelig også de geopolitiske udfordringer rundtomkring i verden, men uanset det forventer OECD en vækst i verdensøkonomien på mere end 3 procent både i år og fremover, siger Anne H. Steffensen og tilføjer:


- Vores rederier har historisk set kunne følge med eller slå markedet. Derfor virker det samlet set ikke urealistisk, når de har mod på fremtiden.
 

Kina spøger i kulissen
Rederierne peger i rundspørgen dog også på en række udfordringer de næste 12 måneder. Højt på rederiernes rækken af udfordringer står blandt andet klima, cyberangreb og Brexit. Specielt står muligheder og udfordringer i Kina højt på CEO’ernes dagsorden. Knap 74 procent vurderer, at et Kina, som ikke agerer efter markedsprincipperne, har en negativ eller meget negativ effekt på deres forretning.
 
- Kina er en kompleks størrelse at håndtere for vores medlemmer. På en og samme tid er landet vores største eksportmarked, men også det marked hvor vi oplever flest problemer med for eksempel konkurrenceforvridende statsstøtte og diskriminering af udenlandske skibe, siger administrerende direktør, Anne H. Steffensen.


Fakta:
  • Danske Rederiers rederipanel består af 36 topchefer fra danske rederier
  • To gange årligt udfylder topcheferne et spørgeskema med en række konjunkturspørgsmål samt enkle tematiske spørgsmål
  • Konjunkturspørgsmålene gør det muligt at følge udviklingen i rederiernes forventning til fremtiden, mens de tematiske spørgsmål tager temperaturen på højaktuelle emner
  • Besvarelsen i april i år repræsenterer 80 procent af den dansk opererede handelsflåde




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny lederuddannelse har maritimt fokus
- Færgefarten fortsætter fremdriften
- Maritim digitalisering skaffer Søfartsstyrelsen nominering til europæisk pris
- Rederier vil have flere kvinder med ombord
- Genbrugsområde ligger klart til skibe
- El-infrastruktur til færger skal på plads
- Forskere undersøger nyt og mere bæredygtigt brændstof til skibe
- Lavere priser på færgebilletter er et emne på generalforsamling
- Havn på spidsen tager på messe
- Autotransportør får mere havneplads
- Havneselskab sælger havn på Fyn
- Ny hotline skal hjælpe søfarende

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst