Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

DSB efterlyser grønne idéer

Onsdag 22. maj 2019 kl: 14:52
Share  


Af: Redaktionen

DSB har et mål om at være CO2-neutralt i 2030. Det kræver nytænkning og handling. Togtransport er i dag et klimavenligt transportvalg, men DSB vil være endnu bedre. Og med 500.000 daglige rejsende spiller DSB en vigtig rolle i gøre transport mere bæredygtigt - og reducere trængslen i og omkring de store byer

- Danmark har brug for en udbygget og velfungerende kollektiv trafik, der kan flytte hundredtusinder af mennesker effektivt, komfortabelt og miljørigtigt. Her kommer jernbanen til at spille en hovedrolle. DSB er i fuld gang med at indkøbe elektriske lokomotiver, nye vogne og nye elektriske togsæt. Banedanmark sætter strøm til jernbanen og opgraderer spor og signaler. Det er et vigtigt skridt mod en bæredygtig kollektiv transport, men der skal mere til, og vi skal gang nu, siger administrerende direktør i DSB Flemming Jensen.


Derfor lancerer DSB en idékonkurrence, så togselskabet sammen med passagerer og andre med interesse i mere bæredygtig transport kan få inspiration til, hvordan togene kan køre mod grønnere fremtid. Konkurrencen løber fra onsdag 22. maj og tre uger frem. Alle kan skrive ind og bidrage med gode ideer til et grønnere DSB og dermed en mere klimavenlig transport. Konkurrencen skal supplere det arbejde DSB har sat i gang internt for at kortlægge og udpege initiativer, der i de kommende år skal gøre DSB’s samlede miljøaftryk mindre.


- På tværs af det politiske spektrum og på tværs af aldersgrupper er der krav om, at vi i fællesskab skal alvorligt i gang med at løse klodens problemer. Det er ikke en modedille at arbejde med klima og bæredygtighed. Det er et krav til alle virksomheder, der vil spille en rolle i fremtiden. Kloden kræver det og kunderne kræver det. Men det er samtidig et krav, der taler direkte og positivt til vores kerneforretning. DSB har en attraktiv vare i arbejdet for en grøn omstilling i Danmark, understreger Flemming Jensen.


Om idékonkurrencen:
  • Alle grønne ideer er velkomne. Både til tog, stationer, værksteder og kiosker. Ideerne vurderes af et panel af eksterne eksperter, DSB’s miljøafdeling og topledelse
  • Konkurrencen løber i perioden fra 22. maj til og med 12. juni
  • DSB kårer en vinder i tre forskellige aldersgrupper og præmien er en klimavenlig rejse: to InterRail-billetter på 1. klasse. Der er desuden præmier til alle finalister i de enkelte aldersgrupper
  • DSB modtager idéer på dsb.dk/ideer - klik her:






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lokaludviklet el-skraldebil præsenteres ved Aabenraa Rådhus
- Tankstation klar med “flydende naturgas” til dieselmotorer
- Europas største fjernbusudbyder investerer i alternativ brændstofteknologi.
- Internationalt mobilitetsselskab vil være klimaneutral
- Genbrugsområde ligger klart til skibe
- El-infrastruktur til færger skal på plads
- Forskere undersøger nyt og mere bæredygtigt brændstof til skibe
- Øget indkøb trækker CO2-udledning op
- Midtjysk kommune sætter strøm til skraldet
- Politisk flertal for at Aarhus Havn skal have landstrømsanlæg
- Grønne løsninger til energilagring kan få støtte
- S-Regeringen vil oprette klimaudvalg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst