Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
BRINTBRANCHEN:

Brinttaxierne bidrager aktivt til bekæmpelsen af luftforureningen

Onsdag 1. maj 2019 kl: 08:46
Share  


Af: Redaktionen

Transportminister, Ole Birk Olesen (LA) var tirsdag med til at markere lanceringen af otte nye brinttaxier, som fra nu af vil køre i de københavnske gader. Det skete ved en event på Refshaleøen i København

BRINTBRANCHEN:: Brinttaxierne bidrager aktivt til bekæmpelsen af luftforureningen
Direktør i Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen.
Til eventen overrakte administrerende direktør for Toyota Danmark, Frank Okoisor, nøglerne til Haydar Shaiwandi, der er administrerende direktør for taxiselskabet Drivr. Efterfølgende sparkede Transportminister Ole Birk Olesen dæk på brintbilen, inden han, som den første passager, blev kørt tilbage til ministeriet i én af brintbilerne. Transportministeren udtalte i forbindelse med turen, at det var ikke første gang, han kørte i taxi.


- Men jeg synes alligevel, denne tur er en ny første gang; fordi det er noget særligt at vide, at man kan køre i taxi midt inde i byen uden at forurene. Jeg er derfor meget tilfreds med, at der nu kommer nulemissionstaxier på vejene i København, sagde han.


Direktør i Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen, er enig med transportministeren.


- Det er med stor glæde, at vi står her i dag, og lancerer de første otte af de mange kommende brinttaxier. Det vil gøre en stor forskel for klimaet, at taxier bliver grønne. Brinttaxierne bidrager aktivt til bekæmpelsen af luftforureningen, fordi de ikke udleder andet end vand. Samtidig giver den støjsvage motor en behagelig køreoplevelse for både chauffør og passager. Det vil være med til at vise danskerne, at man sagtens kan få både mobilitet og komfort, og samtidig kan tage hensyn til klima og miljø, sagde Tejs Laustsen Jensen.


Brinttaxierne er kommet på gaden gennem støtte fra Transportministeriet og H2ME-initiativerne.


- Brinttaxier bliver mere og mere populære i de europæiske byer takket været projekter, som H2ME-initiativerne, som er støttet af FCH JU. Brint er det ideelle brændstof til taxikørsel, da det giver brinttaxierne en stor rækkevidde mens optankningen med brint hos en brinttankstation kun tager tre minutter, siger FCH JU direktør Bart Biebuyck.


- Derudover har brintdrevne biler ingen udledninger bortset fra vand, som gør brintbiler til den ideelle løsning for at mindske forurening i byerne. Jeg håber på, at vi kommer til at se mange flere brinttaxier i Danmark og Europa, fortsatte han.


For at brinttaxier skal kunne bidrage effektivt til mindre CO2-udledning, kræver det, at brinten er produceret ved hjælp af energi fra eksempelvis vindmøller eller solcelleanlæg. 



Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lokaludviklet el-skraldebil præsenteres ved Aabenraa Rådhus
- Tankstation klar med “flydende naturgas” til dieselmotorer
- Europas største fjernbusudbyder investerer i alternativ brændstofteknologi.
- Internationalt mobilitetsselskab vil være klimaneutral
- Genbrugsområde ligger klart til skibe
- El-infrastruktur til færger skal på plads
- Forskere undersøger nyt og mere bæredygtigt brændstof til skibe
- Øget indkøb trækker CO2-udledning op
- Midtjysk kommune sætter strøm til skraldet
- Politisk flertal for at Aarhus Havn skal have landstrømsanlæg
- Grønne løsninger til energilagring kan få støtte
- S-Regeringen vil oprette klimaudvalg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst