Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgerederi bidrager til bedre miljø over Øresund

Tirsdag 16. april 2019 kl: 19:35
Af: Redaktionen

Rederiet ForSea, der driver den højfrekvente færgeforbindelse mellem Helsingør-Helsingborg, skabte i første kvartal markante miljøforbedringer på overfarten ved at sejle med verdens største batteridrevne passagerfærger - Aurora og Tycho Brahe. Rederiet anfører, at miljøgevinsten har været markant

Rederiets samlede udledning af CO2 og skadelige partikler er halveret i forhold til året før. 


ForSea peger også på, at privat- og erhvervskunder har taget godt imod de meget konkrete forbedringer. Således appellerer tilbuddet om lydsvag og miljøvenlig sejlads til mange kunder, og kvartalets marginale tilbagegang i antallet af passagerer og privatbiler skyldes ifølge rederiet alene periodeforskydning, idet påsken faldt i 1. kvartal 2018, hvor den i år falder i årets andet kvartal.


Antallet af overførte lastbiler var i 1. kvartal uændret på 111.000 enheder. Antallet af afgange udgjorde godt 12.100 - lidt flere end i 1. kvartal 2018. Præcisionen var uændret høj, og kapacitetsudnyttelsen på bildækket var næsten på niveau med 1. kvartal 2018.


ForSea overførte 227.000 personbiler i 1. kvartal 2019 (2018: 239.000), hvilket svarer til et fald på knap 5 procent, og det samlede antal passagerer faldt med knap 4 procent til 1,24 millioner i 1. kvartal 2019 (2018: 1,29 millioner). Disse fald skyldes væsentligst periodeforskydning, idet størstedelen af påsketrafikken i 2018 blev afviklet i 1. kvartal.


Bustrafikken på ruten steg med over 5 procent til godt 2.600 overførte enheder i 1. kvartal 2019 (2018: knap 2.500). Stigningen er drevet af nye samarbejder med linjebus-selskaber, som i 1. kvartal har kunnet kompensere for de negative effekter af den svækkede svenske krone.


Anvendelsen af AutoBizz Smart steg med godt 6 procent i forhold til samme periode sidste år.


- Batteridriften af vore to store færger har været en succes. Det har kun været nødvendigt med minimale justeringer i indkøringsperioden, og ikke desto mindre har vi kunnet holde en stabil drift med tæt ved 100 procent præcision i det første hele kvartal med batteridrift. Miljøgevinsten er tydelig. Samlet set er hele rederiets energiforbrug og udledningen af CO2 og skadelige partikler halveret i forhold til 1. kvartal 2018, siger Johan Röstin, der er administrerende direktør i ForSea.


- Kunderne har taget godt imod vores initiativer. Vi tilbyder nu ikke blot den mest stabile, men også den klart mest miljøvenlige rejse over Øresund - for både private og erhvervskunder. Det tæller for alle at vide, at man med ForSea kan rejse støj- og røgfrit, og at vi samtidig har sparet atmosfæren for 4.500 ton CO2 i forhold til samme periode sidste år, siger Johan Röstin, som forventer at kunne forbedre miljøeffekten yderligere i de kommende kvartaler.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst