Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Metroen har åbnet de første meter til Cityringen

Onsdag 20. marts 2019 kl: 15:00
Af: Redaktionen

Onsdag blev metroens nye hovedtrappe på Kongens Nytorv indviet. Samtidig åbnede det første stykke af den gangtunnel, der vil forbinde den eksisterende station med den nye metrostation, når Cityringen åbner

Når hovedstadens nye metrolinje, Cityringen (M3), åbner senere i år, bliver Kongens Nytorv sammen med Frederiksberg Station metroknudepunkter, hvor den nye linje og de to eksisterende linjer krydser hinanden. For at gøre det så nemt som muligt for passagererne at skifte mellem linjerne bliver de to underjordiske stationer på Kongens Nytorv forbundet med en gangtunnel.
 

Tunnelen vil i første omgang forbinde den nye hovedtrappe for enden af Strøget med den eksisterende metrostation. Med åbningen af Cityringen vil det sidste stykke af gangtunnelen blive indviet og give passagererne mulighed for at skifte fra den eksisterende station og den kommende station på M3-linjen.
 

- Når Cityringen åbner, bliver metrostationen på Kongens Nytorv en af de tre mest besøgte stationer i Danmark, mens passagertallet bliver mere end fordoblet. Et nyt metroknudepunkt af den størrelse kræver nem og hurtig adgang. Derfor er vi glade for at kunne byde vores kunder velkommen til metroens nye hovedtrappe og den gangtunnel, der vil forbinde den eksisterende station med den nye metrostation, når Cityringen åbner, siger Metroselskabets kundedirektør, Rebekka Nymark.
 

Åbningen af hovedtrappen og den underjordiske gangtunnel betyder, at passagererne i den kommende tid skal ændre adfærd. Den hidtidige trappenedgang til den eksisterende metrostation lukkes helt, mens elevatoren ved trappen fortsat ikke kan benyttes. 


- Vi er meget opmærksomme på, at også den sidste fase i byggeriet vil medføre gener for vores kunder, fordi der stadig bygges og spærres af. Frem til Cityringens åbning fastholder vi derfor vores fokus på tydelig skiltning og passagerinformation både under jorden og oppe på terræn, så vi forhåbentlig hjælper kunderne til en nem og hurtig rejse, siger Rebekka Nymark.
 

Frem til åbningen af Cityringen vil dele af Kongens Nytorv fortsat være spærret af, og området vil være præget af byggeaktivitet i forbindelse med indretningen af stationspladsen.
 
 
Fakta:
  • Når Cityringen åbner, bliver metrostationen på Kongens Nytorv en af de tre mest besøgte stationer i Danmark, mens passagertallet ventes at blive mere end fordoblet. I dag stiger ca. 24.000 daglige passagerer på metroen ved Kongens Nytorv, mens tallet i 2025 ventes at være vokset til ca. 90.000 passagerer
  • Kongens Nytorv bliver sammen med Frederiksberg Station metroknudepunkter, hvor Cityringen og de to eksisterende metrolinjer krydser hinanden
  • Med Cityringen, der forbinder brokvartererne med Frederiksberg og indre by, åbner 17 nye metrostationer
  • Cityringen bliver også udbygget med forbindelser til både Nordhavn og Sydhavn
  • I 2025 ventes metroen at vil have 174 millioner passagerer årligt, og ni ud af ti af Danmarks mest travle stationer vil have en metrostation
 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst