Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Motorvejene vil blive ryddet hurtigere efter uheld

Fredag 22. februar 2019 kl: 10:40
Af: Redaktionen

På baggrund af et pilotprojekt med en mere målrettet og fokuseret indsats på at rydde hurtigere op efter trafikulykker på motorvejen over Fyn, sætter Vejdirektoratet i samarbejde med politiet gang i et tiltag, der skal rydde hurtigere op efter efter uheld

Helt konkret handler det om, at Vejdirektoratet fremover vil sende vogne - primært ladvogne og tunge bjærgningsbiler, der kan fjerne køretøjer - frem til uheldsstedet, så snart der indløber en melding om, at der er sket et uheld et sted på motorvejsnettet. Hidtil har praksis været, at vognene først blev sendt af sted, når man fik besked om, at der var brug for dem.  


Initiativet udspringer af det ovennævte pilotprojekt, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på Fynske Motorvej. Projektet handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.  
 
- Siden sommeren 2018 har vi afprøvet metoden med at sende ladvogne og sværvogne ud til uheld på den Fynske Motorvej hurtigere end sædvanligt, og resultaterne har været så positive, at vi nu udbreder tiltaget til hele landet, siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.  


Det vil koste omkring 1 millioner kroner om året at gennemføre det nye tiltag. Men det opvejes af, at de samfundsøkonomiske tidstab ved, at trafikanter holder i kø efter uheld ifølge Vejdirektoratets beregninger reduceres med 35-70 millioner kroner.  


- Og derudover er der den helt basale gevinst i, at trafikanterne spilder mindre tid på at holde i kø på vejene. Det er næsten det bedste af det hele, siger Charlotte Vithen.  

 
Den nye metode vil især være brugbar ved de mindre og mellemstore uheld, der ikke er særligt komplicerede at håndtere, og hvor en ladvogn eller en sværvogn relativt hurtigt kan fjerne det havarerede køretøj, så trafikken kan komme i gang igen. Vejdirektoratet peger på, at halvdelen af det samfundsøkonomiske tidstab ved ulykker, udløses i tilfælde, hvor motorvejen har været spærret i under en time.  


De helt store og komplicerede uheld, der spærrer motorvejen i timevis - og som oftest involverer væltede lastbiler - skal løses på anden vis. Og netop håndteringen af dem er en af de problemstillinger, Vejdirektoratet, politiet og beredskabsmyndighederne fortsat vil have fokus på i forbindelse med pilotprojektet på Fyn, der vil køre videre - blandt andet af den grund.


- Vi kører forsøget på Fynske Motorvej videre og vedbliver med at teste initiativer, som vi forhåbentlig efterfølgende kan rulle ud på hele vejnettet, siger Charlotte Vithen.
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lastbilchauffør blev overfaldet af to mænd på rasteplads ved Holbæk
- 47 fik guldmedaljer ved DM i Skills 2024
- Chauffører underviser skolebørn i trafiksikkerhed
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst