Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny undersøgelse skal øge beskæftigelsen i Norddjurs

Tirsdag 19. februar 2019 kl: 10:47
Af: Redaktionen

Virksomheder på havnen i Grenaa efterspørger mere arbejdskraft - især faglærte medarbejdere. Samtidig kæmper kommunen med at få ledige med lang ledighed i job. Et nyt projekt skal undersøge rekrutteringsgrundlaget og på sigt er målet at skabe 500 arbejdspladser til langtidsledige

Ny undersøgelse skal øge beskæftigelsen i Norddjurs
Henrik Carstensen (tv), direktør for Grenaa Havn a/s, sammen med Else Søjmark, der er formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune.
Forgæves rekruttering og samtidig arbejdsløshed kan betyde, at virksomheder i sidste ende flytter til andre kommuner. Det gælder også for Norddjurs Kommune. For Grenaa Havn a/s, der er en stor virksomhed i Norddjurs Kommune, og som tilbyder service og faciliteter til mange forskellige virksomheder på havnen, er ønsket at bidrage til at øge beskæftigelsen og mangfoldigheden på de øvrige virksomheder på havnen.


- Virksomhederne på havnen har potentiale til at skabe lokal vækst, men de har et stigende behov for arbejdskraft, især faglært arbejdskraft. Derfor er det godt at undersøge og afprøve nye muligheder for at hjælpe og styrke de eksisterende virksomhederne og i sidste ende tiltrække nye virksomheder til havnen, siger Henrik Carstensen, der er direktør for Grenaa Havn a/s.


For at imødegå virksomhederne på havnens stigende mangel på arbejdskraft går Jobcenter Norddjurs nu i gang med at undersøge om og hvordan, der kan skabes flere arbejdspladser hos virksomhederne på havnen i Grenaa. Arbejdspladser, der vel og mærke skal være designede til nogle af de borgere i Norddjurs, som typisk kan have svært ved at finde vej ind på arbejdsmarkedet.
 

- Der vil sandsynligvis være tale om en kløft mellem de færdigheder og kompetencer, som potentielle arbejdstagere besidder og de job, der skal kunne besættes i fremtiden. Derfor må vi tænke opkvalificering med ind i billedet. Samtidig må vi også forholde os til, hvad virksomhederne ønsker, hvad de ikke vil have og hvad man eventuelt klarer sig med, og udvikle kommunens tiltag derfra, siger Else Søjmark, der er formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune.


Jobcenter vil skabe model for forandring
Undersøgelsen skal konkretisere, hvilke konkrete jobmuligheder, der kan opstå. Den skal endvidere matche de lediges kompetencer med behovet og bidrage til at udpege den målrettede opkvalificering af de ledige, som vurderes at kunne blive en fremtidig medarbejder på en virksomhed på havnen. Endelig skal den udforme konkrete aftaler med arbejdsgivere, faglige organisationer og eventuelle kursusudbydere.


- Forventningen er, at vi får en model for, hvordan der kan skabes mindst 500 arbejdspladser over en fem-årig periode. Resultaterne af undersøgelsen skal derfor fremlægges på en konference/workshop i foråret, hvor konkrete modeller for et eventuelt projekt diskuteres. Her kan lokale virksomheder, kursus-udbydere, fagforeninger og andre interessenter få mulighed for at give deres besyv med, siger arbejdsmrkedschef i Norddjurs Kommune, Erik Holck Hansen.


Projektet starter i løbet af de kommende uger og forventes at være afsluttet til sommer. Undersøgelsen er støttet af Poul Due Jensens Fond med 270.000 kroner, som skal dække medarbejdertimer og andre ekstra ressourcer, som er nødvendige for at løse opgaven.

 
- I Poul Due Jensens Fond er vi optaget af, om vi med vores bevillinger kan inkludere flere på arbejdsmarkedet. Derfor er projektet i Norddjurs et oplagt projekt for os, og vi er blandt andet glade for, at der er et tæt samarbejde med virksomheder som Grenaa Havn, siger Kim Nøhr Skibsted, der er direktør i Poul Due Jensens Fond.


Efter forundersøgelsens afslutning tager Poul Due Jensens Fond og Norddjurs Kommune stilling til, om man kan indgå i et videre projektsamarbejde på baggrund af resultaterne. Der er flere mulige projekter undervejs i samarbejdet mellem Norddjurs Kommune og Poul Due Jensens Fond. Norddjurs har generelt et stort fokus på partnerskaber og samarbejder med eksterne aktører. Det gælder både på politisk og organisatorisk niveau.
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst