Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DSB:

Nye moderne tog vil effektivisere og stabilisere togdriften

Torsdag 7. februar 2019 kl: 14:03
Af: Redaktionen

DSB vil udskifte de aldrende dieseldrevne tog til fordel for en moderne og ensartet elektrisk togflåde med de fordele, det giver kunderne. I sin årsrapport for 2018 betegner DSB den gennemgribende fornyelse af togflåden som nødvendig for at realisere de samfundsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige gevinster, som elektrificeringen af jernbanen frem mod 2030 skal give

I årsrapporten peger DSB på, selskabet sidste år indgik en aftale med tyske Siemens om levering af 42 nye elektriske Vectron-lokomotiver, som løbende vil blive sat i drift i regionaltogstrafikken på Sjælland fra 2021.


Efter politisk godkendelse blev såvel indkøb af nye togvogne som nye el-togsæt sendt i udbud i 2018. 


I forbindelse med udbuddet af nye togvogne forventer DSB at modtage endelige tilbud fra producenterne midt i 2019. Anskaffelsen vil være en rammeaftale, der omfatter otte vognstammer med en kapacitet på mindst 440 passagerer pr. vognstamme og med mulighed for at anskaffe yderligere vognstammer eller individuelle vogne.


Derudover skal der indgås en reservedelsaftale, hvor leverandøren forpligter sig til at levere reservedele til vognene i 16 år med mulighed for forlængelse op til 30 år. Vognene skal primært bruges i den internationale trafik til Hamborg og skal trækkes af de nye elektriske Vectron-lokomotiver. De nye vogne skal dog også bidrage til at reducere afhængigheden af IC4, og de vil kunne støtte den aldrende togflåde generelt. DSB forventer at kunne indsætte de nye vogne i passagerdrift i 2022.


El-tog er på vej - på skinner
Udbuddet af nye el-togsæt lyder på mindst 100 tog. DSB forventer, at den vindende producent vil kunne blive tildelt kontrakten i 2020, og at de første togsæt kan indsættes fra 2024. Det endelige indsættelsestidspunkt samt leveringstakten vil dog først være kendt, når der i 2020 er skrevet kontrakt.


Materielkøbet er planlagt i nøje sammenhæng med de foreliggende planer for Banedanmarks udrulning af Signalprogrammet og elektrificeringen af hovedstrækningerne. Gennemførelse af disse store infrastrukturprojekter til tiden er afgørende for, at det materiel, DSB investerer i, kan indsættes i drift hurtigst muligt. DSB har en tæt dialog med Banedanmark om de store projekter og DSB’s muligheder for at bidrage til en effektiv gennemførelse.


Da fremtidens togdrift bliver elektrisk, er det besluttet at optimere værkstedsfaciliteterne til at kunne servicere langt flere el-tog. DSB flytter derfor det nuværende lokomotivværksted på Otto Busses Vej i det centrale København til Næstved. Det gælder primære funktioner såsom vedligeholdelse og reparation af el-drevne lokomotiver, dobbeltdækkervogne samt de nye togvogne. Det forventes, at det nybyggede lokomotiv- og togvognsværksted er klar i 2025. 


Udflytningen fra Otto Busses Vej kommer til at ske gradvist. Det gamle DSB-område i København vil over tid skulle udvikles og gøres klar til andre formål. Den proces vil DSB være en aktiv del af, og selskabet er i dialog med Københavns Kommune.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst