Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lastbilleverandør og energiselskab sætter fokus på gas

Mandag 4. februar 2019 kl: 12:20
Af: Redaktionen

Tirsdag samles flere førende aktører inden for tung transport for at diskutere alternative drivmidler i fremtidens transportsektor. Iveco mener, at gas bliver et foretrukket drivmiddel fremover. Sammen med Iveco-forhandleren Bache A/S, Padborg Transportcenter og forsyningsselskabet OK a.m.b.a. står Iveco bag et arrangementet i Grænsehallerne i Kruså om gas som drivmiddel til lastbiler

- Alt peger på, at gas bliver fremtidens foretrukne drivmiddel i transportsektoren. Det skyldes ikke kun de indlysende miljømæssige gevinster ved markant lavere CO2-aftryk og voldsomt reduceret partikelforurening, men ligeså meget at gas giver en række stærke forretningsmæssige fordele, siger Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager hos Iveco.


Han er blandt talerne ved tirsdagens arrangement, hvor han blandt andet præsenterer deltagerne for de tekniske detaljer og miljømæssige fordele ved alternative drivmidler. 


- Når du bruger gas som drivmiddel i stedet for diesel, reduceres CO2-aftrykket væsentligt.  Ser vi på partikelforureningen, er den op mod 96 procent lavere, ligesom NOx-udledningen reduceres med op mod 70 procent, siger han og peger på, at gasmotorerne ligger på samme ydelse, som tilsvarende dieselmotorer - og med et oplevet støjniveau, der er 30 procent lavere. 


- Det betyder, at de gasdrevne køretøjer også kan bruges til transport i byernes særlige tids- og miljøzoner med støjbegrænsningskrav. Der er kort sagt intet at tabe og alt at vinde, hvilket både politikerne og transportaktørerne rundt omkring i Europa også er ved at få øjnene op for, påpeger Morten Iversen.


Den mest miljøvenlige form for gas er biogas fremstillet af eksempelvis husdyrgødning. Ved at bruge eksempelvis gylle fra landbruget kan også bidrage til at mindske landbrugets klimapåvirkning.


Interesserede kan følge tirsdagens arrangement live på Facebook her:


Flydende naturgas (LNG - Liquefied Natural Gas) vinder frem i flere europæiske lande som et alternativ til diesel til tunge køretøjer. Gas kan i dag levere stor trækkraft og lang rækkevidde, og udbredelsen understøttes politisk med senest Tysklands fritagelse af gasdrevne køretøjer på over 7,5 ton fra vej-afgift (maut). 

Samtidig er der planer om en række nye LNG-tankstationer langs de europæiske hovedfærdselsårer, som skal sikre tilgængelighed og udbredelse af LNG til den europæiske transportsektor.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst