Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Udenlandsk vognmand havde is på taget - og kørt ulovligt

Tirsdag 22. januar 2019 kl: 10:02
Af: Redaktionen

Færdselspolitiet ved Tungvognscenter Syd blev fredag 18. januar omkring klokken 13 kaldt ud til motorvejsafkørsel Horsens Syd, hvor en udenlandsk lastbil med en dansk sættevogn bagefter, havde tabt en større isflage ned på en personbil, så frontruden var blevet knust

Personale fra Toldstyrelsen kørte tilfældigvis på stedet, da lastbilen tabte isflagen. De tog kontakt til lastbilchaufføren og fik ham standset. Det var derfor en formssag for Tungvognscenter Syd at optage en færdselsuheldsrapport og give føreren af lastbilen en bøde for, at han tabte is ned på bilen. 


Politiet peger på, at det er et krav, at man som fører inden start sikrer sig, at der ikke er is eller sne på ens køretøj, der kan falde af og forårsage fare eller forvolde skade eller ulempe for andre, og således, at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. På grund af grovheden i det aktuelle tilfælde, hvor forruden blev knust på personbilen, blev der lagt op til en bøde på 2.500 kroner samt en betinget frakendelse af førerretten.


Men det var ikke det eneste, uheldet udløste. Ved gennemgang af lastbil, sættevogn, gods, køre- og hviletider og fragtdokumenter fremgik det, at den udenlandske lastbil kort for inden var kørt fra Horsens på en international tur. Chaufføren var startet dagen før efter en lang juleferie. Ved gennemgang af køretøjet viste det sig, at også lastbilen havde holdt stille henover jul og nytår.


Ved efterforskning viste det sig også, at chaufføren forud for den internationale tur, han netop var startet ud på, også havde foretaget en cabotagetur fra et firma i Østjylland og til et transportfirma i Horsens. Forudsætningen for at køre lovlig cabotage er, at lastbilen inden for en periode på højst syv dage har afsluttet en international tur. Hvis turen er afsluttet i et andet EU-land, og lastbilen er kørt ind i Danmark uden læs, må der køres én cabotagetur i Danmark inden for syv dage. Hvis en internationale tur afsluttes i Danmark, så må der lovligt køres tre cabotageture i Danmark inden for 7 dage.


I dette tilfælde var der ikke foretaget en international tur inden for syv dage, og derfor blev der rejst et bødekrav på 35.000 kroner mod den udenlandske vognmand. Lastbilen blev kortvarigt tilbageholdt, indtil der var stillet betalingsgaranti for bødekravet.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst