Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Plastgenbrug kan gøre Danmark mindst 1,6 milliarder kroner rigere om året

Torsdag 17. januar 2019 kl: 11:16
Af: Redaktionen

Danmark producerer 340.000 ton plastik om året. Det svarer til 60 kg per dansker. En ny rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey & Company og Innovationsfonden viser, at der - ud over renere miljø og mindre klimaskadelig udledning - er et stort økonomisk potentiale i en 100 procent genanvendelse af plastik i Danmark. Det kræver dog et langt større fokus på nye innovative og cirkulære løsninger, end tilfældet er i dag

Den globale produktion af plastik skaber 260 millioner ton plastaffald på globalt plan. Et tal, der er steget med cirka 2.000 procent de seneste 50 år. Også i Danmark bruger vi mere og mere plastik, og det stiller store krav til genanvendelsen af plastikaffaldet - og det kan vise sig at blive en god forretning. 


Den nye rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey & Company og Innovationsfonden viser, at Danmark kan høste store økonomiske gevinster, hvis vi bliver bedre til at genanvende vores plastikaffald. Det økonomiske potentiale i en 100 procent plastikgenanvendelse herhjemme er ifølge rapporten på mindst 1,6 milliarder kroner hvert år.


En bedre plastikgenanvendelse i Danmark vil derudover betyde mindre CO2-udledning, mindre plastikaffald i naturen og i havene samt oprettelse af nye specialiserede arbejdspladser.


Skal Danmark nå målet om en fuldstændig plastikgenanvendelse, er der dog behov for nye og innovative løsninger på de fælles globale udfordringer med plastik.


- Danmark står ligesom resten af verden med en enorm udfordring med plastik, som vi skal være langt bedre til at genanvende. Både for naturen og klimaets skyld - og fordi det er en fantastisk økonomisk forretning, hvis det lykkes os at indtage en international førerposition på det her område. Vi har forudsætningerne, men der er behov for en målrettet og højt prioriteret forsknings- og innovationsindsats, hvis det skal lykkes. Der er ingen tvivl om, at det er indsatsen værd, siger Peter Høngaard Andersen, der er direktør for Innovationsfonden.


Eksplosion i anvendelsen af plastik
De seneste 50 år er anvendelsen af plastik på verdensplan eksploderet. Det stiller store krav til genanvendelsen og afskaffelsen af plastaffaldet, der primært er olieprodukter, som kan skade miljø og klima, hvis det ikke håndteres fornuftigt. I Danmark alene producerer virksomheder og husholdninger 340.000 ton plastikaffald om året. Det svarer rundt regnet til 35.000 fyldte skraldebiler - eller cirka 17,5 millioner fyldte flyttekasser.


I Danmark forbrænder vi over halvdelen af vores plast og står derfor tilbage med et stort potentiale for genanvendelse. Også sammenlignet med landene omkring os er der et stykke vej endnu, da Danmark indtager en placering under det europæiske gennemsnit, når det kommer til genanvendelse af plastikemballage.


Det betyder også, at Danmark med den nuværende kurs vil få meget svært ved at nå EU's nye krav om 50 procent genanvendelse af plastikemballage i 2025.


- Genanvendelse af plastik handler om to ting. For det første handler det om at passe bedre på vores klode og sikre et bedre miljø. Det ser vi, at mange af vores klienter allerede er optaget af. For det andet er der en stor økonomisk gevinst, hvis vi bliver bedre til at genanvende plastik, og som samfund investerer i forskning og udvikling, siger Johannes Lüneborg, der er Partner i McKinsey & Company, som står bag rapporten.


Innovationsfonden satte torsdag fokus på genanvendelsen af plastik og de innovations- og forskningsmæssige løsninger, der er behov for. Det skete på en stor konference i FN Byen i København. 


- På trods af et godt flaskepantsystem er vi i Danmark simpelthen ikke gode nok til at genbruge vores plastik, når vi brænder over halvdelen af det. Vi mister et stort økonomisk potentiale, og vi bidrager unødvendigt til store CO2-udledninger. FN går forrest i kampen for at finde globale løsninger på plastikforurening, og vi presser på for handling og politisk fokus overalt. Der er masser af løsninger - og Danmark kan være med til at levere dem. Vi skal bruge mindre plastik, finde gode måder at genanvende og genbruge - og så skal vi have involveret befolkningen mere aktivt, siger direktør for partnerskabet UNEP-DTU i FN Byen, John Christensen.


Interesserede kan læse en opsummering her:

Eller hele rapporten her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst