Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
SCANDLINES EFTER DOM I SØ- OG HANDELSRETTEN:

- Vi er dybt forundrede

Mandag 7. januar 2019 kl: 12:52
Share  


Af: Jesper Christensen

Sø- og Handelsretten har mandag afsagt dom i en sag, som Scandlines havde anlagt mod Femern A/S for brud på markedsføringsloven. Sø- og Handelsretten frikender Femern A/S, da ’ibrugtagningen af forbindelsen ligger i så fjern og usikker fremtid, at en forberedende opmærksomhedsskabelse omkring den faste Femern Bælt-forbindelse på nuværende tidspunkt ikke har en aktualitet, som gør markedsføringsloven anvendelig

Scandlines peger på, at Sø- og Handelsretten giver rederiet medhold i, at Femern A/S har udarbejdet og distribueret oplysningsmateriale, der er forkert og ifølge dommen ’notorisk bygger på helt fejlagtige oplysninger’. 


- Vi er tilfredse med, at retten er enig i, at Femern A/S’ materiale er misvisende, men vi må også tage til efterretning, at markedsføringslovens bestemmelser ikke finder anvendelse på et projekt, der har så lange udsigter og er omfattet af så stor usikkerhed som etableringen af Femern-tunnelen, siger Søren Poulsgaard Jensen, der er administrerende direktør i Scandlines.


- Vi er naturligvis stærkt utilfredse med, at et statsejet selskab uhindret kan fremsætte nedsættende og misvisende påstande om vores virksomhed som et led i en skatteyderfinansieret ’informationspligt’, siger han videre.


Femern A/S har udarbejdet oplysningsmateriale med fejlagtig information om Scandlines’ færgedrift. Oplysningsmaterialet og indsatsen omfatter eksempelvis hoppeborge, vingummibamser, balloner og tegnefilm samt et børnehæfte med et brætspil, hvor spillerne bliver ”straffet”, hvis de er så uheldige at benytte Scandlines’ færger.


- Vi er dybt forundrede over, at det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende beskyttelse mod vildledende oplysninger fra Femern A/S i Sø- og Handelsretten. Det er naturligvis fint at rose egne fortræffeligheder, men vi undrer os såre over, at Femern A/S får fripas til at tale negativt om konkurrenter eller deres forretning i årevis. Tilsidesættelsen af de sædvanlige bestemmelser i markedsføringsloven ændrer spillepladen for debatten om Femern-projektet og tvinger os til at ændre kurs, siger Søren Poulsgaard Jensen.


Scandlines har en klar interesse i, at materiale om Scandlines er baseret på korrekte oplysninger og ikke på et fejlagtigt grundlag stiller Scandlines’ virksomhed i et dårligt lys. Scandlines tog derfor skridt til at anmode om rettens ord for, at det ikke er acceptabelt at bruge offentlige midler på at latterliggøre og nedværdige private aktører.


I lyset af dagens afgørelse lancerer Scandlines i dag en alternativ oplysningskampagne om Femern-projektet. 


Interesserede kan se mere på ”Mens vi venter” - klik her:











Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fredericia får besøg af flere krydstogtskibe
- Flagstaternes status er gjort op
- Esbjerg Havn fik et godt jubilæumsår
- Limfjordshavn kom ud med overskud
- Skagen Havn vil sætte krydstogtrekord for tredje år i træk
- Pendlere fra og til Bornholm får nye vilkår
- Søfartsstyrelsen sænker gebyrer
- Amerikansk virksomhed etablerer bæredygtigt værft i Frederikshavn
- Hirtshals Havn har haft fremgang i otte år i træk
- Havnedirektør fylder 60 år
- Flere lastbiler kan komme over Kattegat med hurtigfærge
- Havn er på den grønne gren med hensyn til godsomsætning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst