Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Folketingsflertal fastholder transportøransvaret for kontrol af rejsende

Fredag 4. januar 2019 kl: 10:54
Af: Redaktionen

Folketinget vedtog før jul at opretholde muligheden for at pålægge blandt andre færgerederier ansvar for at kontrollere de rejsendes identitet - det såkaldte transportøransvar. - Det er ærgerligt, at transportøransvarsreglerne bibeholdes. Det er svært at se, at det giver mening, da det ikke har været nødvendigt at anvende det tidligere for at sikre en effektiv grænsekontrol, siger Jacob K. Clasen, der er direktør i Danske Rederier

Reglerne om mulighed for at pålægge transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol trådte i kraft i januar 2016, hvor et stort antal flygtninge og migranter krydsede grænsen til Europa og dermed også til Danmark. VLAK-Regeringen fandt dog ikke anledning til at aktivere transportøransvaret i den forbindelse.


Danske Rederier synes ikke, at lovforslaget indeholder en sandsynliggørelse af behovet for fortsat opretholdelse af transportøransvaret. Danske Rederier har den overordnede holdning, at ID-kontrol er en myndighedsopgave, som både kan være vanskelig at løfte for rederierne og samtidig kan være en urimelig økonomisk byrde.


Hvis myndighederne alligevel i en given situation pålægger rederierne et transportøransvar, mener Danske Rederier, at rederierne skal kompenseres økonomisk for denne samfundsopgave, ligesom svenske rederier blev det, da transportøransvaret blev indført i Sverige i 2016.


- Når man nu har valgt at bibeholde transportøransvaret, havde vi gerne set det skrevet ind i loven, at rederierne kompenseres økonomisk, hvis transportøransvaret bliver aktiveret. Det er også i tråd med, hvad blev sagt under førstebehandlingen af lovforslaget af Radikale Venstre og Alternativet, og det bakker vi fuldt op om, sig Jacob K. Clasen.

 
Fakta:
  • Transportøransvaret betyder, at transportører - eksempelvis færgerederier og togoperatører - har ansvar for at kontrollere rejsendes identitet
  • Muligheden for at pålægge transportøransvar trådte i kraft i januar 2016
  • Udlændinge- og integrationsministeriet kan beslutte, at reglerne om transportøransvar, der gælder i forhold til de ydre Schengengrænser, også skal anvendes ved indrejsekontrol ved de indre Schengengrænser. En transportør kan dermed pålægges at kontrollere rejselegitimation og visum for udlændinge, der bringes til Danmark




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst