Kombiterminalen på Esbjerg Havn har fået togbesøg
Tirsdag 11. december 2018 kl: 09:05
Af: RedaktionenTirsdag morgen kørte et godstog lastet med træstammer fra Tyskland ind på kombiterminalen på Esbjerg Havn. Forhåbningen er, at det bliver det første af flere godstog, der kører ind på terminalen, der blev bygget færdig i 2015, men siden har ligget ubrugt
- Vi er glade og forventningsfulde. Hvis det lykkes, vil det løse et logistisk problem for os, siger Anders Jensen fra Dansk Træemballage i Ribe.
Træet kommer fra Harzen, og det er for langt at transportere i lastbil til Danmark. Derfor løser muligheden for togtransport et logistisk problem. Det afgørende for Anders Jensen er dog, at pris og transittid er konkurrencedygtige.
På havnen er der også stor tilfredshed med, at kombiterminalen bliver brugt.
- Vi har været tålmodige og har hele tiden arbejdet på at få gods på kombiterminalen. Nu fik vi det første godstog igennem terminalen. Det er en julegave, siger salgsdirektør fra Esbjerg Havn, Jesper Bank.
For ham er toget ekstra godt, fordi det udnytter den oplagte mulighed for at styrke samspillet mellem havn og jernbane.
- Jernbanen mindsker trængsel på vejene, den er klima- og miljøvenlig og over lange afstande er den absolut konkurrencedygtig på prisen, siger Jesper Bank.
Han håber, at toget bliver begyndelsen på en større aktivitet i terminalen fremover. Den forhåbning deler Anders Jensen.
- Jeg er sikker på, at terminalen teknisk er helt i top. Den er jo ny. Min eneste bekymring er, om vi kan holde den samlede logistikomkostning langt nok nede, men nu prøver vi, siger han.
Fakta om Kombiterminalen:
- Terminalen består blandt andet af:
- Adgang til de renoverede havnespor og broer mellem banegården og kombiterminalen To 450 meter lange parallelle læssespor
- Et 100 meter langt sidespor
- Omkring 48.000 kvadrateter terminalområde
- Elektrificeret spor fra Esbjerg banegård frem til krydset ved Estrupvej
- Godstogsæt består samlet set af 26 godsvogne trukket af et lokomotiv og har en længde på 650 meter
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |