Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION EFTER TRANSPORTMINISTERMØDE:

Aftale er et vigtigt gennembrud

Tirsdag 4. december 2018 kl: 10:33
Share  


Af: Redaktionen

EU's transportministre og transportkommissær Violetta Bulc fra Slovenien nåede sent mandag aften frem til en aftale, som vognmandsorganisiationen mener, indeholder absolut brugbare kompromisser. - Nu ligger presset på EU-Parlamentet, lyder vurderingen hos DTL-Danske Vognmænd

- Forhandlingerne endte med et godt resultat, siger DTL’s administrerende direktør, Erik Østergaard, og fortsætter: 

- Med det, der ligger på bordet her, er der begrundet håb for, at vi kan få ordnede forhold for godstransporten i fremtiden.


Tiltrængt opgør med postkasseselskaber
- Når ministrene med så komfortabelt et flertal - og med kun otte lande og altså mindre end 14 procent af EU's befolkning imod - så bør EU-Parlamentet også kunne nå i mål. Alle store lande, på nær Polen, har stemt for. Det vil være utilstedeligt, hvis EU-Parlamentet ikke kender sin besøgelsestid, siger Erik Østergaard.


Han peger på, at der i aftalen lægges op til et opgør med postkasseselskaber og til ordnede forhold for varebiler samt øget myndighedskontrol, hvilket ifølge DTL alt sammen er vigtigt og nødvendigt.


- Det er desuden godt og vigtigt, at der er udsigt til fuldt forbud mod hvil i førerhuset under det ugentlige hvil, og at EU-domstolens beslutning ikke anfægtes, siger Erik Østergaard.


Karensdage for cabotage-kørsel
Erik Østergaard kalder det for “særdeles glædeligt”, at der er lagt op til fem dages karensperiode for cabotage-kørsel, samt at udstationering skal gælde for al international kørsel - med undtagelse af bilateral kørsel, hvor det tegner til at blive tilladt at lave én tredjelandstur på vej ud og på vej hjem eller to på hjemturen, hvis man har den nye smart-tachograph i lastbilen. Den smarte tachograf indeholder et GPS-system, der kan vise, hvor lastbilen har været.


Smart-tachografen ønskes desuden fremskyndet, så alle lastbiler i international trafik skal have den monteret inden udgangen af 2024. Den smarte tachograf kan automatisk registrere passage af grænser og lokalisere af- og pålæsningssteder.


Stærk alliance og ros til minister
- Det er vigtigt for DTL, at Road Alliance-landene har holdt sammen i dette, samt at de nordiske lande - og dermed NLA-medlemmernes regeringer - har holdt sammen. Det er stærke alliancer, og det viser at problemerne er omfattende, siger Erik Østergaard, der også har roser til regeringen og Folketinget.


- Den danske transportminister, Ole Birk Olesen (LA) og hans stab har gjort et godt stykke arbejde, og jeg synes resultatet viser, at det var godt, at et stort flertal i Folketinget i fredags gav ministeren mandat.


Blandt fremskridtene peger Erik Østergaard blandt andet på, at det lykkedes den danske og svenske regering at holde spørgsmålet om kombitransport på sporet.


- Det er jo en særskilt problemstilling, som landene i forskellig grad har inde på livet. I Danmark og i Sverige er kombitransport et substantielt problem, hvor der hver dag foretages transporter i Danmark på helt andre løn- og arbejdsforhold. Det hul skal vi have lukket, og det lægger ministerrådets flertal da også op til, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Nu mangler vi så bare EU-Parlamentet. Og det er en selvstændig udfordring. Så det er for tidligt at lade champagnepropperne springe. Men aftenens forhandlinger giver absolut håb om, at vejpakken alligevel kan blive til noget fornuftigt.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fynsk vognmand med speciale i store emner DAF’er derudad
- Lastbilbestanden svandt ind i løbet af november
- Hvis alle opfører sig godt, er regler unødvendige,
- Travlhed skaber fremgang hos tankvognstransporter
- Arbejdsgiverorganisation stævner den danske stat
- Scania skal levere 15 trækkere med gevir
- Transportkoncern flytter aktiviteter til Aalborg Havn og udvider
- Vognmand på Falster ruller ud med sand-grus-sten i ny Volvo FH
- Global aktion mod ulovlig medicin gav resultat
- Antallet af nye lastbiler er stigende
- Havn i Østjylland får ny sværgodsrampe
- Transportministre blev enige om rammerne for EU’s infrastrukturfond fra 2021

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst