Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

To foreninger er flyttet sammen på ny adresse

Mandag 3. december 2018 kl: 16:00
Share  


Af: Redaktionen

Den nye brancheforening Dansk PersonTransport, der er resultat af Dansk Taxi Råd og Danske Busvognmænds fusion, bliver en realitet tirsdag 1. januar. De to organisationer er allerede flyttet sammen i nye lokaler på Nørre Farimagsgade i København

Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd flyttede rent fysik sammen i sidste uge. Dermed er der dannet grundlag for at Dansk PersonTransport, der samler al persontransport på vej, får en god start.


Den nye forening er en konsekvens af de ændrede markedsvilkår, branchen disse år oplever som følge af digital udvikling, ny lovgivning og ændrede transportvaner hos transportkøberne og passagererne.


- Markedet for persontransport ændrer sig drastisk disse år. Vi ser i højere grad end tidligere, at transportmidlerne i den kollektive trafik tænkes sammen, så det ikke længere giver mening at se isoleret på de forskellige transporttilbud til passagererne, siger Michael Nielsen, der er nuværende administrerende direktør i Danske Busvognmænd og kommende administrerende direktør i Dansk PersonTransport, om sammenlægningen. 


- Flextur, der hovedsageligt udføres i personbiler, er et tilbud i hastig udvikling, og med ’MinRejseplan’ i Nordjylland ser man også, at udover de traditionelle rutebusser bliver både fjernbus, taxi og delebiler tænkt ind som en del af det kollektive trafiktilbud. Som brancheforening bliver vi naturligvis nødt til at organisere os, så vi bedst muligt kan understøtte vores medlemsvirksomheder på de nye vilkår, hvor busser, taxier og biler tænkes sammen i udbuddet af mobilitet til borgerne, siger han videre.


En samlet stemme over for transportkøberne og beslutningstagerne
Michael Nielsen forventer, at sammenlægningen bliver en fordel for alle i branchen.


- Alle vognmænd, såvel de nuværende bus- og taxivognmænd som potentielle nye medlemmer fra for eksempel flextrafikken har en fælles interesse i, at trafikken udvikles positivt og drives på fair og lige vilkår. Det er også grunden til, at den nye forening i 2019 sætter yderligere fokus på løn- og arbejdsvilkår i for eksempel trafikselskabernes udbud og adgangen til det danske marked i turistbussektoren. Med den nye forening kan vi tale med en samlet stemme over for trafikselskaber, kommuner, embedsmænd og politikere, og det styrker kun vores sag, understreger Michael Nielsen.


Derudover peger Michael Nielsen også på, at sammenlægningen skaber forretningsmuligheder for både bus- og taxivognmænd.


- Med sammenlægningen samler vi den eksisterende ekspertise inden for erhvervsmæssig persontransport og kan derfor give medlemmerne endnu bedre rådgivning og services inden for et bredere område. Det tror jeg for eksempel vil have stor interesse, når universaltilladelserne på taxiområdet gives fri i 2021. Med den nye universaltilladelse vil markedet for bus- og taxikørsel for det offentlige også lappe endnu mere over hinanden - det kræver fælles fodslag i branchen, påpeger Michael Nielsen og tilføjer:


- I fremtiden skal vi i endnu større grad tænke på tværs af transportformerne for at følge med efterspørgslen, den digitale udvikling og ny lovgivning. 


Første årsmøde og messe 21.-23. marts
Michael Nielsen glæder sig til at invitere alle de nuværende og kommende nye medlemmer af Dansk PersonTransport til foreningens første årsmødeweekend 21.-23. marts 2019. Årsmødet vil blive afholdt i sammenhæng med Transport 2019 i Herning, hvor Dansk PersonTransport’s egen messe PersonTransport 2019 vil have sin egen hal med både busser og taxier.


- Årsmødet bliver en glimrende lejlighed til at få et dybere indblik i den nye forenings virke og mange medlemsfordele. Jeg håber, at både medlemmer og samarbejdspartnere vil sætte et stort kryds i kalenderen og deltage i årsmødet samt kigge forbi vores udstilling i Herning, siger Michael Nielsen.


Alle, der har tilladelse til erhvervsmæssig persontransport med bus, taxi, limousine, personbil eller driver bestillings-/kørselskontor, kan blive medlem af Dansk PersonTransport. Yderligere kan leverandører og andre med interesse for persontransportbranchen blive associerede medlemmer.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- DSB efterlyser grønne idéer
- Aarhus Havn har fået undersøgt luftkvaliteten
- 21 broer og tunneller skal renoveres i år
- Parkering var til ulempe - og ulovlig
- Horsens bliver nødhavn
- Antallet af udenlandske busser i Danmark er mangedoblet på et år
- Program skaber en farverig oversigt over konsekvenser
- Unge drenge lagde muligvis sten på skinnerne
- SAS åbner direkte rute til Torino
- 
Femern A/S rekrutterer ingeniører i verdensklasse
- Flere albanere har forsøgt at rejse illegalt fra Esbjerg til Storbritannien
- Udenlandske busvirksomheder tvinges til at lade sig momsregistrere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst