Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Skagen Havn har sendt udvidelse i udbud

Mandag 19. november 2018 kl: 11:22
Share  


Af: Redaktionen

Skagen Havn har sendt udvidelse i udbud

Den tredie etape af en større havenudvidelse af havnen på Jyllands nordspid er sendt i EU-udbud. Udvidelsen vil udbygge havnens faciliteter med knap 1.000 meter ny kaj, forøget vanddybde i indsejlingen og eksisterende bassiner samt nyt landareal. Udvidelsen forventes færdig i slutningen af september 2020

Udbuddet er udsendt i totalentreprise, hvor Skagen Havn har defineret projektet og de nye faciliteter, som skal opnås med havneudvidelsen. Det omfatter blandt andet 975 meter ny kaj med 11 til 13 meters vanddybde og 190.000 kvadratmeter nyt landareal. Konsortier og firmaer i EU har frem til 19. november mulighed for at indsende materiale til Skagen Havn med henblik på at blive prækvalificeret til at afgive tilbud.


- Vi ønsker at være en generator for vækst og udvikling hos havnens kunder og aktører, som denne investering understøtter. Processen frem mod den nye udvidelse er nu officielt sat i gang, og vi ser frem til at modtage og gennemse de bydendes materiale, siger Willy B. Hansen, der er administrerende direktør for Skagen Havn.


Mandag 3. december oplyser Skagen Havn, hvilke fire konsortier/firmaer der får lov til at byde på havneudvidelsen. Den 10. januar næste år skal de fire udvalgte udbydere have afgivet deres tilbud. 


Skagen Havn forventer, at den endelig kontrakt kan tildeles i uge 7 næste år, hvorefter arbejdet med udvidelsen kan gå i gang.


Fortsat plads på nyt landareal
Selvom der først er deadline på den færdige udvidelse i slutningen af september 2020, er knap 100.000 kvadratmeter af det nye landareal allerede lejet ud til FF Skagen og Pelagia AS. Skagen Havn peger på , at der fortsat er plads til flere lejere på det nye areal.


-  En stor del af det nye areal har en meget attraktiv placering ved en kaj med 13 meters vanddybde. Skagen Havn satser på en øget omsætning af gods og fisk, og vi går meget gerne i dialog med potentielle lejere omkring deres ønsker og behov, siger Willy B. Hansen.


Det primære formål med Etape 3-udvidelsen er at skabe endnu større og bedre rammer for to af Skagen Havns forretningsområder: Fiskeri & fiskeindustri samt gods & bunkring.


Detaljer om etape 3 udvidelsen:
  • 130 meter ny kaj i forlængelse af kaj 7 med 11 meters vanddybde
  • 625 meter ny kaj med 11 meters vanddybde
  • 220 meter ny kaj med 13 meters vanddybde - forberedt til lastede Handymax tankere
  • Større vanddybde i indsejlingen (øges fra 12 op til 14 meter)
  • Forbedrede besejlingsforhold til Østhavnen
  • 190.000 kvm landareal heraf 155.000 kvm til udlejning
  • Ca. 500 meter forlængelse af den eksisterende sydlige ydermole
  • 1.000 meter stenkastning, mole og molehoved ved det nye landareal
  • 540 meter forlængelse af den eksisterende sydlige ydermole
  • Svajebassin i ydre havnebassin uddybes til 14 meter
  • Det ydre havnebassin ved Krydstogtkajen uddybes til 13 meter






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Selvkørende lastbil har fået debut på svensk landevej
- 21 broer og tunneller skal renoveres i år
- Skraldebiler i Middelfart stopper med traditionel diesel
- Horsens bliver nødhavn
- Transportarbejdsgivernes formand fortsætter
- To-tre-akslede ud af ni biler er kommet ud på vejene
- To unge rollemodeller blev prist med pris
- Der er behov for massive investeringer i infrastruktur
- - Det er et skridt i den helt forkerte retning
- Tiden er løbet fra et fuldstændig grænseløst Europa
- Sværlasttraileren kan blive næsten dobbelt så lang
- Det er tilfredsstillende, men ikke prangende

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst