Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

CO2 er et centralt punkt på verdenskongres

Fredag 9. november 2018 kl: 14:49
Share  


Af: Redaktionen

Formandskabet for transportorganisationen ITD deltager sammen med andre transport- og vognmandsorganisationer fra en række lande verden over på IRU’s verdenskongres, der i disse dage foregår i Oman. ITD’s repræsentanter kan berette, at der er stor fokus på, hvordan transportbranchen kan være med til at reducere CO2-udslippet på verdensplan, for det er en seriøs udfordring i alle verdensdele

Formand og næstformand for ITD, vognmand Gert Jakobsen fra Hornslet ved Aarhus vognmand Niels Juel Nielsen fra Aarhus, oplever, at der ingen tvivl er om, at klima- og miljøløsninger er et vigtigt emne for transportbranchen. Det store emne på kongressen handler om, hvilke løsninger og modeller transportbranchen kan bruge for at være med til at reducere CO2-udslippet.

 
- Hele verden har CO2-reduktion på agendaen. Det er ikke kun i Europa, for det gælder også Mellemamerika, Afrika og Kina, at transportsektoren gerne vil være med til at gøre en forskel. Og der bliver talt om mange forskellige måder at yde sit bidrag på. For eksempel er lastbiler i dag allerede godt på vej med større læs og længder, og de kan køre længere på literen. Udviklingen af platforme og apps er også i rivende udvikling, og vi så et projekt for hele Afrika, som i stor stil vil reducere tomkørsel i lastbiler, siger Gert Jakobsen.
 

Han bakkes op af Niels Juel Nielsen.
 
- El-lastbiler tror man på vil bruges til citydistribution og specialkørsel. Lastbiler på naturgas tror mange i stedet vil komme i spil til kørsel på længere afstande. Derudover forventer man en kraftig udbygning af intelligente trafiksystemer, ITS, som hjælper lastbilerne med at vælge vejen uden om køerne og på den måde spare på brændstoffet. Endelig er batterierne også ved at være klar til lastbilerne, som også kan hjælpe på vej, siger næstformanden.
 

Der var også andre emner på dagsordenen til verdenskongressen, og et af dem handlede om fremtidens arbejdskraft til transportbranchen.
 

- Der vil ikke blive færre chauffører, men fremtidens chauffør vil være en anden type, end dem der er i dag. For den nye generation af chauffører skal have langt flere IT-kompetencer og fokus på digitalisering, for de skal kunne betjene mange flere platforme. For infrastrukturen vil ændre sig - i særdeleshed med bedre internet - og lastbiler, busser og biler vil fremover komme til at kommunikere hele tiden med resten af omverdenen, siger Gert Jakobsen.
 

Og så skal de mindre transportvirksomheder ikke være bange for fremtiden, for de har også en række fordele.
 

- Fremtiden tilhører ikke kun de store, men i høj grad også de små virksomheder. For de kan rykke meget hurtigere med smarte IT-systemer, som gør det billigere og nemmere at tilpasse sig til de transportløsninger og behov, der kommer. Hvis de altså også selv vil. Og det, synes jeg, er en god melding til vores medlemmer, siger Niels Juel Nielsen.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Anbefalingerne skal omsættes til handling
- Vækstteamrapport anbefaler masterplan for infrastruktur
- Det er et vigtige skridt på vejen mod fair konkurrence
- Skab bedre rammer for handels- og logistikvirksomheder i
- DI Transport hilser rapport fra vækstteam velkommen
- MAN har fået nyt serviceværksted i Sverige
- Transport- og logistikkoncern sætter højere mål for CO2-udledning
- Vej-alliance kommer med erklæring
- 50-årig mand kørte op bag i lastbil
- Skagen Havn har sendt udvidelse i udbud
- Gult lys betyder stop
- Den servicerede bil holder i den grønne zone

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst