Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION:

Øget samhandel mellem Afrika og EU kræver gode vilkår for skibsfarten

Fredag 9. november 2018 kl: 14:08
Af: Redaktionen

En konference i EU-Parlamentet i denne uge sætter fokus på samarbejdet mellem Afrika og EU. Baggrunden er, at Afrika oplever en stor befolkningstilvækst

Fra EU's side sættes initiativer i søen for at understøtte afrikanske arbejdspladser og øge samhandlen mellem de to kontinenter. Ifølge interesseorganisationen Danske Rederier spiller skibsfarten en afgørende rolle for at støtte handel og udvikling, og derfor skal skibsfarten tænkes ind i fremtidens handelsaftaler


- Hvis min nabo har et problem, har jeg et problem. Hvis jeg hjælper min nabo, så hjælper jeg mig selv.”

Sådan sagde EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Frederica Mogherini, da hun onsdag talte ved konferencen Africa Week, der arrangeres af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet. 


Frederica Mogherini gjorde det klart, at det er en prioritet for EU-Kommissionen at styrke samarbejdet med de afrikanske lande - ikke mindst det økonomiske samarbejde. 


Kan man hjælpe Afrika med at udvikle sin økonomi og skabe arbejdspladser, vil det gavne europæiske interesser på lang sigt. Afrika er nemlig på vej til at blive et af verdens største markeder og i 2050 vil befolkningen være steget fra 1,2 milliarder til 2,5 milliarder, så  hver fjerde person på jorden til den tid vil bo i Afrika.


For at tage hånd om denne udvikling, bekendtgjorde Jean-Claude Juncker i september, at EU-Kommissionen ønsker at lave en ny økonomisk partnerskabsaftale med Afrika, der - via øget samhandel og finansielle støtte - har til hensigt at skabe vækst og arbejdspladser. Samtidig er det ambitionen i fremtiden at lave et samlet frihandelsområde for de to kontinenter.


- Der er et stort potentiale i det afrikanske marked, og ser man på fremskrivningerne bliver det kun større i fremtiden. Derfor er det positivt, at EU er fremsynede og arbejder på at styrke handelssamarbejdet. Handelsaftaler har en positiv indvirkning på eksporten mellem lande, og det er godt for danske rederier, siger Jacob K. Clasen, der er direktør i Danske Rederier.


På konferencens fjerde dag diskuterede afrikanske politikere og eksperter behovet for at udbygge den afrikanske infrastruktur til transport af varer. Fra flere sider blev det påpeget, at infrastrukturen ikke er tilstrækkeligt udbygget til at håndtere en stor vækst i varetransporten. Dermed risikerer man at gå glip af væksten, hvis ikke man tager fat i at løse problemet.


Det blev fremhævet, at maritim transport på grund af de store afstande mellem Afrika og Europa er den vigtigste transportform i denne sammenhæng. Skibe kan transportere store mængder af varer over lange afstande forholdsvist billigt. Derfor opfordredes der til, at den maritime transport bliver skrevet ind fremtidige aftaler imellem EU og Afrika, samt at den får bedre muligheder.


- Danske rederier er til stede i Afrika i dag i stort omfang og vil være det endnu mere i fremtiden. Det er dog en forudsætning for velfungerende transport mellem Afrika og EU, at der er gode vilkår og lige adgang for europæiske rederier på det afrikanske marked. Derfor er det vigtigt, at sådanne vilkår sikres i fremtidige handelsaftaler, siger Jacob K. Clasen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst