Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Færgerne over Øresund har mere gods med på dækket

Onsdag 31. oktober 2018 kl: 10:49
Share  


Af: Redaktionen

I årets tredie kvartal fortsatte væksten i godstrafikken på Scandlines Helsingør-Helsingborg, som også i dette kvartal tog den største andel af væksten i godstransport over Øresund. Mens antallet af overførte passagerer og personbiler faldt - blandt andet som følge af den usædvanligt varme sommer - var præcision og kapacitetsudnyttelse på overfartens færger fortsat høj. meddeler rederiet

Antallet af overførte lastbiler steg i tredie kvartal med godt 6 procent fra 103.000 i trejde kvartal sidste år til 109.000 i år. Godsmængden voksede samtidig fra 1.186.000 ton i tredie kvartal sidste år til 1.224.000 ton i tredie kvartal i år.


Antallet af afgange lå på 12.800, hvilket er på niveau med samme periode sidste år. Præcisionen var fortsat høj, og kapacitetsudnyttelsen på bildækket var næsten på niveau med kvartal sidste år, selvom den samlede kapacitet er forøget med 3 procent efter udvidelsen af færgen Hamlets sejlplan.


Scandlines Helsingør-Helsingborg overførte 439.000 personbiler i tredie kvartal i år mod 456.000 i samme kvartall sidste år. Det svarer til et fald på knap 4 procent. Det samlede antal passagerer faldt til knap 2,3 millioner i tredie kvartal i år mod 2,47 millioner sidst år. Tilbagegangen fulgte mønsteret for den samlede private trafik på Øresund i den meget varme sommer, som tilsyneladende dæmpede rejselysten med bil.


I tredie kvartal overførte færgerne på ruten 6.300 busser mod 6.900 i samme kvartal sidste år.


- Scandlines Helsingør-Helsingborg har i årets første ni måneder taget en markant større andel af væksten i godstransport end den konkurrerende forbindelse længere mod syd, siger Johan Röstin, der er administrerende direktør i HH Ferries AB.


- Vores erhvervskunder vælger i højere grad vores rute til som en kortere, grønnere og hurtigere vej til deres slutdestination. En meget høj stabilitet og tilstrækkelig kapacitet på de rigtige tidspunkter betyder meget for vores fragtkunder, siger han videre.


For yderligere at forbedre tilbuddet til fragtkunderne vil HH Ferries Group i løbet af efteråret modernisere og udbygge check-in systemet for lastbiler, så de kommer hurtigere gennem havnen.


HH Ferries Group har gennem de seneste måneder gennemført de sidste justeringer og test af lade- og batteriinstallationer, så Aurora og Tycho Brahe officielt kan indvies som verdens største batteridrevne passagerfærger ved en festligholdelse 9. november.


- Vi er stolte af batteriprojektet, som gør det muligt for Aurora og Tycho Brahe at sejle på grøn el, hvilket betyder, at 60 procent af rederiets afgange nu bliver udført uden skadelige udslip til luften. Det har været alle anstrengelserne værd, og vi glæder os til at markere det med officiel indvielse 9. november og åben færge 10. november, hvor alle gående passagerer inviteres gratis med på de to færger mellem klokken 10 og klokken 18, så flest muligt kan fejre begivenheden med os, siger Johan Röstin.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Anbefalingerne skal omsættes til handling
- Vækstteamrapport anbefaler masterplan for infrastruktur
- Det er et vigtige skridt på vejen mod fair konkurrence
- Skab bedre rammer for handels- og logistikvirksomheder i
- DI Transport hilser rapport fra vækstteam velkommen
- MAN har fået nyt serviceværksted i Sverige
- Transport- og logistikkoncern sætter højere mål for CO2-udledning
- Vej-alliance kommer med erklæring
- 50-årig mand kørte op bag i lastbil
- Skagen Havn har sendt udvidelse i udbud
- Gult lys betyder stop
- Den servicerede bil holder i den grønne zone

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst