Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

EU vil lovgive om maritime arbejdsvilkår

Fredag 26. oktober 2018 kl: 11:55
Share  


Af: Redaktionen

Hvis det står til EU-Parlamentet, vil søfarende i fremtiden blive omfattet af regelsættet fra Arbejdsvilkårsdirektivet. Ifølge Danske Rederier vil det betyde, at der er udsigt til yderligere økonomiske og administrative byrder for det maritime erhverv, som i forvejen er tæt reguleret og beskyttet af internationale konventioner

Siden EU-Kommissionen fremlagde sit direktivforslag om "gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union" - Arbejdsvilkårsdirektivet - er bølgerne gået højt i Bruxelles. Direktivforslaget er blandt flere lovforslag knyttet til den såkaldte “Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder”. 


Søjlen blev sidste år vedtaget på et “Det Sociale Topmøde” i Göteborg, hvor Danmark sammen med de øvrige medlemslande- tilsluttede sig 20 ikke-bindende hensigtserklæringer med et mål om at sikre minimumsrettigheder inden for social- og beskæftigelsespolitikken i EU.


Direktivforslaget har haft som ambition at indføre minimumsregler på tværs af samtlige sektorer på det europæiske arbejdsmarked. Det gælder også det det maritime erhverv, som i forvejen er underlagt særlige regler, som allerede er reguleret på internationalt niveau gennem eksempelvis “the Maritime Labour Convention” og “The Convention on Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers”. Begge konventioner er desuden implementeret i EU-retten. 


Direktivforslaget om minimumsregler, der også vil omfatte det maritime erhverv, skaber ærgrelse hos organsiationen Danske Rederier.


- Det er ærgerligt, at der ikke er mere lydhørhed overfor det faktum, at søfarten er gennemreguleret på internationalt niveau, og at det ikke gavner de europæiske rederier at indføre særlige regler, der i stedet svækker deres konkurrencedygtighed. Vi er et globalt erhverv og kæmper for globale regler. De beskyttelsesværdige hensyn, der tages til lønmodtagerne med dette direktiv, er der allerede taget hensyn til i de internationalt gældende regler, siger Anne Windfeldt Trolle, dr er direktør i Danske Rederier.


Da de nuværende konventioner i dag regulerer områder som for eksempel arbejdstid og ansættelseskontrakter har Danske Rederier arbejdet på at få indført en delvis undtagelse for netop de søfarende. Den er dog blevet stemt ned af beskæftigelsesudvalget i EU-Parlamentet. Næste skridt i lovgivningsprocessen er de såkaldte trilog-forhandlinger, hvor repræsentanter fra EU-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen forhandler i håbet om at kunne lande et kompromis på lovgivningsteksten, inden direktivforslaget formelt stemmes igennem af henholdsvis EU-Parlamentet og Ministerrådet.


- Det er afgørende, at medlemslandenes regeringer formår at sikre undtagelser for industrier, der arbejder under helt specielle vilkår, ligesom tilfældet er for den europæiske maritime industri, siger Anne Windfeldt Trolle.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mere gods tager toget til og fra Hamburg
- Skagen Havn har sendt udvidelse i udbud
- Udlejning af nye arealer er i gang
- DI Transport kommenterer havenudvikling som en afvikling
- Den rammer plet
- Færgerederi på Øresund skifter navn
- Politikerne i Kolding vil ændre byens havn
- EU-Parlamentets transportudvalg siger ja til frihandelsaftale med Japan
- Danske Rederier kalder Brexit-aftale for godt nyt
- Shippingfirma var alene formidler over for et handelsfirma
- Nyt digitalt værktøj skal ruste virksomheder til Brexit
- Gratis erhvervsfragt med færge er i strid med loven

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst