Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Blæst puster Bornholmslinjens Povl Anker til Køge

Tirsdag 23. oktober 2018 kl: 13:40
Af: Redaktionen

Det dårlige vejr på Bornholm tvinger tirsdag dag Bornholmslinjen til at aflyse alle afgange med hurtigfærgen mellem Rønne og Ystad. Da Ystad Havn på grund af samme dårlige vejr afviser at kunne lade ro/pax-færgen Povl Anker lægge til i den svenske havn i dag, har Bornholmslinjen besluttet at lade Povl Anker sejle en tur til Køge

Grunden til, at Ystad Havn ikke kan finde plads til Bornholmslinjens ro/pax-færge er, at den skånske havn er fyldt med færger, der skulle have været på vej til Polen, men som ikke er kommet afsted på grund af vejret.


- Det skaber en situation, hvor vejret og forholdene i Ystad reelt forhindrer os i at sende en færge fra Bornholm i dag. Vi er altså tvunget til at tænke anderledes, hvis bornholmerne overhovedet skal have en mulighed for at komme fra øen i dag, siger Jesper Skovgaard, der er kommerciel direktør i Bornholmslinjen.


Løsningen bliver at sætte Povl Anker ind fra Rønne til Køge med afgang fra Rønne klokken 15.00 og retur til Rønne fra Køge klokken 21.45. Turen vil tage cirka seks timer.


- Det er langt fra optimalt, men på den måde skaber vi da trods alt en forbindelse til og fra Bornholm til dem, som meget gerne vil af sted, siger Jesper Skovgaard.


Alle som gerne vil med Povl Anker til Køge vil blive manuelt billetteret i Rønne Havns leje 3. Der er adgang for alle med en billet til Ystad i dag.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst