Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Hybrid færge sejler med kurs mod renere luft

Tirsdag 23. oktober 2018 kl: 11:22
Af: Redaktionen

Hybrid færge sejler med kurs mod renere luft
Færgen Stena Jutlandica's første måned som hybridfærge er gået over al forventning. (Foto: Jesper Christensen)

Den svenske rederi-koncern, Stena Line, har ombygget en af færgerne, der sejler mellem Frederikshavn og Göteborg, så den kan sejle noget af turen uden at bruge dieselmotorer

Den ombyggede færger er Stena Jutlandica, der i en måned har sejlet som el- og dieseldrevet færge på ruten over Kattegat. Stena Line fortæller, at resultaterne har overgået alle forventninger.

- Indtil videre har vi kunnet mindske brugen af vores dieselgeneratorer kraftigt og har kunnet nøjes med at bruge én i stedet for tre. En anden positiv effekt er et rent sikkerhedsaspekt, idet vi minimerer risikoen for strømafbrydelse, da vi konstant har adgang til elektricitet, siger Johan Stranne, som er Senior Chief Engineer på Stena Jutlandica.


- Det er meget spændende, at vi nu sejler med el-drift på Stena Jutlandica. Dette projekt er en vigtig del af vores målrettede indsats for at reducere vores skibes påvirkning af miljøet, siger chef for bæredygtighed i Stena Line, Erik Lewenhaupt, og fortsætter:

- I takt med, at størrelsen og prisen på batterier falder, bliver batteridrift et meget attraktivt alternativ til traditionelle brændstoffer til søfart, eftersom udledninger skal kunne elimineres fuldstændig i fremtiden. 


Stena Lines projekt med at konvertere færgen Stena Jutlandica, som sejler mellem Gøteborg og Frederikshavn, til en batteridreven hybrid gennemføres i etaper, så det er muligt løbende at teste og vurdere projektet.


Stena Line forventer, at færgen kan drives udelukkende på batterier i 2030.


I første etape, som nu har været i gang i en måned, er målet, at transformere en del af det elforbrug, der normalt har været forsynet fra en dieselgenerator, med el fra batterier. Derved reduceres brugen af dieselgeneratorer for manøvrering og brug af bovpropeller, når færgen lægger til kaj. 

I næste omgang handler det om at forbinde batteridriften med to af de fire centrale maskiner, hvilket betyder, at Stena Jutlandica vil være i stand til at sejle på el-drift omkring 10 sømil inden for øhavet ved Göteborg og ud til Vinga fyrtårnet. 

I processens tredje trin forbindes batteriet med alle fire hovedmaskiner, og skibet vil derved kunne sejle cirka 50 sømil mellem Sverige og Danmark udelukkende ved hjælp af elektricitet.


De miljømæssige besparelser i første etape, ved at anvende batteridrift og derved reducere brugen af dieselgeneratorer og manøvren i havnen, udgør cirka 500 ton brændstof og 1.500 ton CO2. Det svarer til den mængde, som 600 personbiler udleder på årlig basis.


Hvis projektet med Stena Jutlandica viser positiv fremdrift, kan batteridriften blive aktuel på andre af Stena Lines fartøjer. Arbejdet med næste trin er gået i gang, og målsætningen er at være oppe at køre inden for tre år. De tekniske løsninger i første etape er udviklet af Stena Teknik i samarbejde med Callenberg Technology Group, og halvdelen af projektet finansieres af den svenske trafik administration, Trafikverket og EU.


Om Stena Line
  • Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 38 fartøjer samt 21 færgeruter i Nordeuropa
  • Stena Line er en del af det europæiske logistiknetværk og spiller en væsentlig rolle for turismen i Europa
  • I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg, Frederikshavn-Oslo og Grenå-Varberg
  • Stena Line er et familieejet datterselskab i Stena A/S, der blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg
  • Stena Line er en del af Stena AB, som har omkring 15.000 ansatte og en årlig omsætning på over 30 milliarder danske kroner



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst