Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Trækkeren hos Nørhalne-vognmand skal klare de fleste opgaver

Torsdag 18. oktober 2018 kl: 08:08
Af: Redaktionen

Kørsel med levende dyr, døde dyr, sten, grus, sandkassesand, køreplader, containere, træflis, korn- og foderstoffer, sneplov, saltspreder, kranopgaver, specialtransport - Vognmand Leif Knudsen i Nørhalne ved Vadum nord for Aalborg klarer det meste med en vognpark på ni trækkende enheder samt en stribe påhængsvogne, trailere og entreprenørmaskiner


Trækkeren hos Nørhalne-vognmand skal klare de fleste opgaver

Og nu er der kommet en ny tre-akslet Scania S 500 A6x2-trækker til. Den nye lastbil, der er leveret af Stiholt i Aalborg, skal fortrinsvis køre med en nedbygget udtrækstrailer til specialtransport med alt, hvad der er for bredt, langt og højt. 


Chaufføren på bilen er Steen Johansen, der har kørt lastbil i snart 35. år. Den nye lastbil erstatter en over ti år gammel Volvo FH, og Steen Johansen har i løbet af den første måned kørt 12.000 km, og han har ikke fortrudt ét eneste sekund, at han tidligere på året sagde til vognmand Leif Knudsen: - Stik mig en Scania.


Og da vognmanden tager sine chauffører med på råd, fik han efter to gange 14 dages testkørsel i både en Volvo og en Scania sit ønske opfyldt.


- Bilen er fantastisk. Den går rigtig langt på literen i forhold til forgængeren, og servicen hos Stiholt er helt i top. Selvfølgelig havde det været sjovt at få en voldsom V8’er, men min 6-cylindrede S 500 gør det rigtig godt. Det kan godt være, at jeg ikke kommer først op på toppen af bakkerne, men efter en dags arbejde kan jeg glæde mig over at have kørt væsentligt længere på literen, siger Steen Johansen.



Steen Johansen kører over hele Danmark med afstikkere både syd- og nordpå. Det bliver til 120.000-130.000 km om året, og der er ingen opgaver, hvor hans nye S 500 ikke har klaret det rigtig godt. Hans Faymonville-specialtrailer er udrustet med aftagelig svanehals og dobbelt udtræk, så der kan være alt fra pavilloner og store maskiner til gummigeder og containere i den op til 16 meter lange seng.



- Uanset hvad og hvordan jeg læsser, er der et stort mellemrum fra førerhuset til læsset. Det giver stor luftmodstand, så mit foreløbige brændstofforbrug på godt 3 km/l er meget imponerende. Min gamle bil kom aldrig over 2,4 km/l med præcis samme type læs, og når jeg får lært Scania’en endnu bedre at kende, kommer jeg til at køre endnu længere på literen, mener Steen Johansen.



Bilen er fabriksopbygget med eksempelvis skammel, dørk og sideskørter, mens Stiholt i Aalborg blandt andet har monteret høje skabe bag førerhuset, galge, blitzlysbjælke og arbejdslys. Lastbilsælger Peter Munkholm har ud over at levere bilen også rådgivet Leif Knudsen omkring service og vedligeholdelse af den nye Scania, som er omfattet af en drivline+ serviceaftale i syv år.
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst