Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Trafikselskab har planer om føreløse BRT-forbindelser til erhvervsområde

Mandag 24. september 2018 kl: 11:47
Af: Redaktionen

Movia, der står for den kollektive transport i Hovedstaden og på Sjælland, vil sammen med Ballerup Kommune undersøge muligheden for at indsætte førerløse busser i et BRT-system fra Malmparken Station til erhvervsområdet Lautrupgård i Ballerup Kommune

Tanken er, at de førerløse busser skal køre i deres egen vejbane og dermed blive det første førerløse BRT-buskoncept i Danmark. Formålet er at reducere trængsel, og gøre det lettere at komme til og fra arbejdspladserne i området. Movia peger på, at komforten i BRT-busserne vil nærme sig komforten i letbaner.


Erhvervsområdet Lautrupgård i Ballerup er ligesom mange andre steder i hovedstadsområdet udfordret af stigende trængsel. Det giver lange rejsetider, når folk skal til og fra arbejde. Dansk Industri har opgjort, at der årligt går 20 milliarder kroner til spilde i køerne.


Hver dag skal 20.000 borgere til og fra arbejde og studier i Lautrupgård-området. Og da Malmparken station ligger over 600 meter derfra, er mange afhængige af at tage bussen det sidste stykke af vejen.


Nu har Movia søgt penge af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pulje til investering i kollektiv bustrafik til at undersøge, om den kollektive transport til Lautrupgård-området kan styrkes ved at indsætte førerløse busser i deres egen vejbane. Der er tale om et BRT-koncept, som står for Bus Rapid Transit, og vil - i fald projektet senere realiseres - være det første forsøg med et førerløst BRT-buskoncept i Danmark og også et af de første forsøg i Europa.


- Som en af landets betydelige erhvervskommuner har Ballerup Kommune stor opmærksomhed på fremkommelighed for alle trafikanter. Dagligt pendler 35.000 borgere til arbejde i Ballerup. Ballerup Kommune er i tæt dialog med virksomhederne om deres behov og udfordringer. Igennem en årrække har virksomheder og kommune samarbejdet om mobilitet, mhp. at udnytte kapaciteten optimalt. I Ballerup Kommune ser vi frem til at involvere virksomhederne i Lautrupgård-området i arbejde med at kvalificere dette nye tiltag, siger Carsten Riis, der er direktør for By, Erhverv og Miljø i Ballerup Kommune.


- I Movia er vi optaget af at løse borgernes og virksomhedernes mobilitetsbehov. Trængsel i de store by- og erhvervsområder, som for eksempel Lautrupgård-området, er en stigende udfordring. Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan førerløse BRT busser kan få borgerne endnu hurtigere frem til deres arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, siger Movias Plandirektør Per Gellert.


Forventningen er, at et førerløst BRT-buskoncept kan give et betragteligt kvalitetsløft for de 3.500 daglige borgere, der dagligt bruger stoppestederne i Lautrupgård. 


Det bliver nemmere at komme frem, når bussen kan køre i sin helt egen bane, og stoppestederne bygges om til stationslignende forhold med brede perroner, gode venteforhold og et højt niveau af trafikinformation. 


Førerløse busser er oplagte at teste på BRT-strækninger, da bussen kører adskilt fra den øvrige trafik, og dermed møder færre trafikale forstyrrelser. Strækningen fra Malmparken St. til Lautrupgård er derudover veloplagt, da den er forholdsvist kort - cirka to kilometer - med kun ét vanskeligt kryds.
 

Fakta - førerløse busser og BRT
  • Movia har søgt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om én million kroner til en forundersøgelse. Undersøgelsen skal klarlægge om førerløse busser som kører i egen bane kan være med til at sikre bedre kollektiv transport til de mange virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Lautrupgård. Undersøgelsen forventes at starte op i 2019
  • Førerløse busser er nemmere at implementere når de kører i egen bane, end når de kører i blandet trafik. Det skyldes, at det at bussen kører i sin egen bare gør det enklere og mere sikkert at implementere førerløs teknologi. Lautrupgård vil derfor med fordel kunne fungere som et attraktivt forsøgsmiljø for førerløs busdrift
  • BRT-konceptet er nyt i Danmark. Københavns Kommune og Movia etablerede den første BRT-lignende strækning i Danmark i 2014. De separate busbaner ligger på strækningen mellem Nørreport St. og Ryparken St. Her kører busserne ca. 2,5 km. helt adskilt fra den øvrige trafik. Samtidig er stoppestederne bygget om til stationslignende karakter med brede perroner, gode venteforhold og et højt niveau af trafikinformation
  • Movia åbnede sammen med Region Hovedstaden, Region Sjælland og Metroselskabet Danmarks første førerløse bus i rute 28. maj 2018. Bussen kørte 65 dage på Sjællands Universitetshospital, Køge, hvor den har bragt 6.500 patienter og pårørende mellem ambulatorierne i vandrehallen. Det var den første i en række af tre forsøg, som skal samle erfaringer om, hvordan førerløs teknologi giver mere mobilitet til borgerne. Næste forsøg forventes at gå i gang i starten af 2019 på Slagelse Sygehus




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- 2023 blev et tilfredsstillende år for Metroselskabet
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Bus- og togoperatør går kollektiv
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Fredag 12. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst