Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Polsk chauffør blev idømt fængselsstraf og udvisning

Torsdag 20. september 2018 kl: 15:10
Share  


Af: Redaktionen

Tungvognscenter Syd holdt onsdag 19. september en målrettet kontrol ved rasteplads Oksekær ved Padborg. I den forbindelse blev en polsk lastbil undersøgt. - Ved kontrollen kunne politiet se, at førerens førerkort kun havde siddet i takografen i ganske få minutter uden at lastbilen have kørt. Det passede ikke med, at han lige var kørt ind på kontrolpladsen, siger specielanklager Pernille Moesborg fra Sydøstjyllands Politi

Umiddelbart før var det en anden persons førerkort, der havde siddet i takografen, men der var ikke andre chauffører ved lastbilen, siger hun videre.


Ved gennemgang af lastbilen fandt politiassistenterne fra Tungvognscenter Syd to førerkort ud over førerens eget.


Føreren blev torsdag 20. september fremstillet i grundlovsforhør i Kolding Ret sigtet for 22 tilfælde af kørsels på en andens førerkort.


- I grundlovsforhøret erkendte chaufføren at have anvendt de to andre personers førerkort i alle 22 tilfælde. Han erkendte også, at han havde gjort det for at forsøge at skjule de overtrædelser, han derved lavede af køre- og hviletidsreglerne. Sagen kunne derfor afgøres med det samme, som en såkaldt ”straksdom”, hvor han også blev dømt for flere overtrædelser af køre- og hviletiderne, siger Pernille Moesborg.


Chaufføren blev idømt 60 dages betinget fængsel, en bøde på 144.000 kroner, ubetinget frakendelse af førerretten til at føre tunge køretøjer i Danmark i et år og udvisning med indrejseforbud i seks år.


- Dommeren lagde til grund, at der var tale om særligt skærpende omstændigheder, og derfor er det nyindførte bødeloft ikke anvendt, siger Pernille Moesborg.


Af bøden udgør de 20.000 kroner en tillægsbøde, fordi han som bosat i udlandet ikke kan dømmes til at udføre samfundstjeneste.


Chaufføren modtog dommen.


Han blev varetægtsfængslet efter dom, indtil han kan udsendes af Danmark.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Amsterdam og Milano-området får direkte godsforbindelse med tog
- Brændstofpriserne er på vej op
- Tabt affald skaber farlige situationer på danske veje
- Hasselager-vognmand skubber på læsset
- Iveco tager tre ud af ti
- Iveco’s nye Key Account Manager tager sig af det mellemtunge og det tunge
- Trækkeren hos Nørhalne-vognmand skal klare de fleste opgaver
- Havneselskab styrker båndene til jernbaneoperatør
- Transport- og logistik-koncern åbner nyt kontor i Kolding
- Whitepaper fra computerproducent peger på fremtidens udfordringer for post- og logistikvirksomheder
- De tunge er kørt frem med 61
- Scania tog september med 90 flere end nummer to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst