Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Biludlejer lancerer international chaufførservice

Tirsdag 18. september 2018 kl: 09:47
Af: Redaktionen

Europcar, der er en europæisk dækkende biludlejningsorganisation, har lanceret en ny professionel chaufførservice, der skal sikre pålidelig transport til døren af medarbejdere med international rejseaktivitet. Det nye koncept er især målrettet større virksomheder samt møde- og eventbranchen

Biludlejningsvirksomheden Europcar lancerer nu den eksklusive chaufførservice Europcar Global Driver Services i Danmark, så virksomheder kan hyre professionelle chauffører, der sørger for sikker, bekvem og rettidig transport fra for eksempel lufthavnen til slutdestinationen. Booking over hele Europa kan foretages via én platform.


- Selvom alternative transportløsninger har vundet indpas på det seneste, oplever vi en stigende efterspørgsel på dedikeret chaufførservice. Og i kraft af vores globale tilstedeværelse kan virksomheder og private meget enkelt booke biler, for eksempel til brug for transport fra en lufthavn og ind til centrum, siger Christian Ree, der er administrerende direktør hos Europcar i Danmark.


Han forkklarer, at man med den nye chaufførservice kan give sine forretningsforbindelser en god oplevelse, og man kan selv få komfort til at arbejde på vej til og fra ens møde. Samtidig kan man regne med, at alle chauffører er professionelle i faget og er engelsktalende.


Europcar Global Driver Services har tre serviceniveauer - economy, business og first class - samt muligheden for en business-van, hvis kunderne ønsker et mobilt mødelokale. På alle serviceniveauer er der professionelle chauffører, og der er fleksibilitet, hvis en bestilt tur skal ændres eller aflyses, og chaufførservicen kan også bookes på timebasis.


Chaufførservice til eventbranchen
Europcar Global Driver Services er tilgængelig for både virksomheder og private, men det er især de professionelle transportbehov, den nye service sigter efter at dække. Udover internationale virksomheder med meget rejseaktivitet fokuseres der især på hele møde- og eventbranchen.


- Arrangører af kurser, konferencer eller andre events, der skal have hentet hovedtaleren, som alle er kommet for at høre, skal føle sig 100 procent tryg ved at vide, at hovedpersonen når frem til tiden. Når det virkeligt er vigtigt, at alt klapper, så tror jeg, at mange professionelle aktører vil sætte pris på en mere eksklusiv service med en stærk organisation i ryggen, som man har tillid til leverer varen, siger Christian Ree.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst