Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politi vil stoppe uopmærksomme trafikanter - både i store og små køretøjer

Mandag 17. september 2018 kl: 12:35
Af: Redaktionen

Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken. Det er baggrunden for, at politiet i landets 12 politikredse sætter ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag 17. september til søndag 23. september. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, hvor uopmærksomhed indgår som ét af ti indsatsområder for at begrænse antallet af uheld i trafikken

Kontrollerne indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL. Onsdag 19. september afvikler Tispol kampagnen: ”Project Edward” - En dag i Europa uden dræbte i trafikken.


Hvad laver folk bag rattet - seks procent bliver distraheret
Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i foråret 2017, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 26.000 trafikanterne foretager sig bag rattet.


Undersøgelsen slår fast, at cirka 6 procent af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en handling, der kan distrahere dem og tage deres fokus fra trafikken. Det vil sige, at de enten taler i håndholdt mobiltelefon, ind-stiller deres GPS, spiser eller drikker, mens bilen er i fart.


Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer (især lastbiler) er et problem. Mens cirka 6 procent af førerne af personbiler og vare-vogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) på cirka 15 procent.


- Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt, siger politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.


- Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter, og derfor er det vigtigt at alle, som bevæger sig rundt i trafikken også holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden, siger han videre.


Rigspolitiet har i færdselsstrategien frem mod 2020 sat uopmærksomhed som et af tre skærpede fokuspunkter.


Fakta:
  • Der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken (kilde: Vejdirektoratet)
  • Hvis man kører 80 km/t på en landevej og kigger på din mobil eller GPS i fire sekunder, så har man kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst